235 / 289
GRUNDTVIGSKE TANKER
2 3 3
Inden det nu er muligt at afgøre, hvorvidt der under disse Forudsætnin
ger alligevel bevaredes grundtvigske Træk, er det nødvendigt at klare
sig visse Forhold. Naar der inden for dansk Skoleliv tales om grundt
vigske Tanker, maa man for det første minde sig selv om, at »det grundt
vigske« ikke er en Metode, som kan læres, men en Livsindstilling, religiøst,
nationalt, historisk og poetisk. For det andet maa man danne sig et
Begreb om dem ud fra de Steder, hvor de øves i Praksis, Friskolen og
Højskolen, og straks springer Forskellen mellem disse Skoleformer og en
københavnsk højere Almenskole i Øjnene. Friskolen, Barneskolen, søges
af en Børneflok, hvis Forældre er enige i de fleste aandelige Spørgsmaal,
der er kun een Lærer, som er valgt af Forældrene og deler deres Livssyn,
og der arbejdes ikke mod nogen Eksamen. Højskolen, den frie Ungdoms
skole, har at gøre med en Elevskare, som har meldt sig frivillig, hvis
Undervisningstid er overmaade begrænset sammenlignet med den højere
Skoles, og hvis Alderstrin gennemgaaende begynder der, hvor den højere
Skoles slutter, nemlig ved 18—19 Aars Alderen. Som Følge heraf kan
Højskolen naturligt regne med en rigere menneskelig Erfaring hos sine
Elever, og den forholdsvis korte Undervisningstid (fra 3 til 6 Maaneder)
gør, at det ikke i første Række kan gælde om Tilegnelse af en stor Kund
skabsmængde. Eleverne kommer til Skolen i deres Ungdoms Gæringstid
med Ønske om at faa klaret det, der bryder i dem og om dem; dette
bestemmer Højskolens Maal, det sættes indefra. I Modsætning hertil har
Eksamensskolen været nødt til at arbejde med Kundskabserhvervelsen
for Øje, og Maalet var givet udefra.
Og dog har mere end een højere Almenskole over sin Dør skrevet: Vi
arbejder ikke for Skolen, men for Livet, og omvendt har Højskolen ofte
betonet, at selv om Kundskaber ikke er det samme som Oplysning, kan
Oplysning ikke meddeles og fastholdes uden Kundskaber1). Der synes
da her at være et Grænseomraade, fælles for de to Skoleformer. Blot maa
man saa igen understrege, at naar den højere Skoles Maal er givet udefra,
i Eksamensfordringer, i Krav om en vis Kundskabsmængde, i Krav om
en formel Dannelse, saa kan det, der for den grundtvigske Skole er Hoved
sagen, Livsbelysningen, i den højere Almenskole næppe komme til at
staa som mere end en Bisag, der jo imidlertid saa udmærket kan forenes
med Kravet om den formelle Dannelse. Mange vil maaske ryste paa
Hovedet og mene, at den Side af Undervisningen overhovedet ikke kan
1) Jen s Nørregaard: Testrup Folkehøjskole 1866—91. Kbh. 1891.