233 / 289
SPOR AF GRUNDTVIGSKE TANKER
I DEN HØJERE ALMENSKOLES
UNDERVISNING
Af
KAREN BAGGE
D
en, som i vore Dage staar midt i Arbejdet i N. Zahles Skole, maa
undertiden mindes A. D. Jørgensens Ord: at de, som har været
med ved en Sags Begyndelse, gerne, ja , hellere dvæler ved Erindringen
om de første vanskelige Aar end ved de senere, da Arbejdet har vokset
sig stærkt og gaar sin rolige Gang i et bredt Leje. Naar Natalie Zahles
gamle Medarbejdere fortalte om Skolens første Aartier, fik man stærke
Indtryk af, at trods alle Vanskeligheder og trods al Forskel i Lærer
personlighederne var Begejstringen stor, og et vist Lællesskab knyttede
de trofaste til hinanden. Det var mere end godt Kammeratskab, mere
end Glæde over i Llok at bære en ny Sag frem; det var den Aand, der
fra Stifterinden gennemsyrede Skolen, og i den var et stærkt Element af
det grundtvigske, som det mærkedes i 50-, 60- og 70-ernes Danmark.
Nu kan man i denne Sag tage mange Eorbehold; man kan paapege,
at Frøken Zahle, skønt hun var ivrig Vartovgænger, maaske mere fulgte
Grundtvig i hans nationale og pædagogiske end i hans kirkelige An
skuelser ; man kan ogsaa nævne, at hun paa visse Punkter tog Afstand fra
grundtvigske Skoletanker under den Form, de fik i Friskolen, og at flere
af hendes Medarbejdere fra deres Barndom og Ungdom stod det grundt
vigske nærmere end hun selv. Tilbage bliver dog saa meget, at Skolen
med Rette af Lærere og Elever, af Venner i Danmark og det øvrige
Skandinavien ansaas for en grundtvigsk præget Skole. Det ligger da nær
at spørge, om man endnu mærker Pust heraf inden for de gamle Mure,
eller om hvert Spor er udslettet i N. Zahles højere Almenskole med nye
Tiders nye Krav.
For en foreløbig Betragtning maa Svaret nærmest blive negativt, og
det er let at nævne Grundene. En grundtvigsk præget Skole forudsætter