M IN FYSIKUNDERVISNING PAA SEMINARIET
223
ikke efter at Kemien er kommen med ; Kemi tåger for mig længere
Tid end den Forøgelse i Timetal, som Fagets Indførelse medførte.
Derimod er jeg saa gammeldags, at jeg nødig vil undvære Eksamen
trods dens aabenlyse Mangler og til Trods for den Tid, den tager. Jeg
synes, at det netop for vordende Lærere er a f stor Betydning at faa det
Overblik over deres Viden, som Eksamensrepetitionen giver, og at kunne
give en klar og fornuftig Fremstilling ved den mundtlige Eksamination.
Nu er vi maaske ogsaa særlig heldigt stillede i Fysik; Eksamensspørgs-
maalene angaar altid ganske fundamentale Ting, saaledes at Eksamen
i Virkeligheden ikke lægger nævneværdigt Tryk over den daglige Under
visning. Vi gennemgaar selvfølgelig de Stikspørgsmaal og Finesser, der
kan tænkes at komme til at foreligge til Eksamen; men det maatte vi i
alle Tilfælde gøre for derigennem at belyse Fysikken saa alsidigt som
muligt. Og vi lærer til daglig langt mere, end vi opgiver til Eksamen,
og end der kan blive spurgt om til Eksamen. Eksamensfordringerne
repræsenterer faktisk kun en Samling Minimumskrav.
Noget andet er, at jeg godt kunde tænke mig Muligheden af at gaa
endnu videre i Retning af Minimumskrav for derved at lette Elevernes
Hjemmearbejde i selve Eksamenstiden. Jeg synes godt, at man den sidste
Skoledag før Eksamensferien kunde meddele Eleverne, at der i Aar ikke
vilde blive eksamineret f. Eks. i Lyslæren. Eleverne vilde da allerede paa
Seminariet have lært Lyslæren lige saa godt som den øvrige Del af Fy
sikken, men det forcerede Slid hjemme med den sidste Repetition af de
mange store Pensa vilde lettes svært. Disse Eksamenslettelser maatte selv
følgelig varieres fra Aar til Aar og være forskellige paa de forskellige
Seminarier, ligesom ogsaa det Tidspunkt, hvor Eleverne fik Lettelserne
at vide, maatte aftales nøje mellem Censor og Seminarielærer. Men jeg
synes, det er rimeligt at søge at lette selve Eksamensarbejdet saa meget
som muligt; det er et Slid, der tager stærkt paa Elevernes Kræfter.