220 / 289
2
IÖ
GEORG CHRISTENSEN
jeg har truffet gamle Elever fra N. Zahles Seminarium, at de som jeg
har mindedes Timerne med de venligste Følelser, men at de samtidig
har tilstaaet, at de ikke havde lært ret meget af det de senere havde
Brug for i deres egen Undervisning. Og jeg har forstaaet dem altfor godt.
Det er jo nemlig ikke Malte Konrad Bruun eller Ambrosius Stub de
kommer til at fortælle om i Børneskolen. Heller ikke skal de give en al
mindelig Karakteristik af den historiske Roman eller af Blichers Novel
ler. Nej, de skal ganske simpelt kunne læse et Stykke Prosa eller Vers,
saaledes at det bliver levende for dem, og de skal kunne lære deres Ele
ver at læse paa samme Maade, med en personlig Tilegnelse efter hvers
Forudsætninger, og lære dem at læse op, saadan som man kun kan læse,
naar man har forstaaet hvad der staar.
Litteraturgennemgang i Tilknytning til Oplæsning, det er det menne
skelig mest udviklende og det pædagogisk værdifuldeste i Modersmaal-
undervisningen. Men Kravene til Grammatik og Litteraturhistorie levner
ikke Seminarielæreren nævneværdig Tid til at dyrke denne Side. —
Jeg vil slutte denne Mindeartikel med det Ønske, at Forholdene snart
maa tillade N. Zahles Seminarium, der har et saa udmærket Materiale
at arbejde med — det har forøvrigt ogsaa andre Seminarier — at give
sine Elever mere af Texternes Brød i Stedet for Grammatikkens og
Litteraturhistoriens Stene. Og hermed sender jeg min hjertelige Hilsen
til mit gamle Seminarium og de gamle Elever, som har givet mig nogen
af mine bedste Timer.