Previous Page  218 / 289 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 218 / 289 Next Page
Page Background

2

l 6

GEORG CHRISTENSEN

Og saa havde Indstuderingen en særlig Interesse for Dansklæreren,

fordi den gav ham Lejlighed til at beskæftige sig med en Text paa en

langt mere indtrængende Maade, end Timerne gav Tid til. Den egentlige

Ageren og Gøglen lagde jeg ikke saa megen Vægt paa, og den klæder jo

i Reglen ogsaa Dilettanter frygteligt. Men bore sig ind til en Repliks

menneskelige Indhold og ramme det præcise, helt dækkende Udtryk her­

for, det var ikke bare en Opgave for Sceneinstruktøren, — det var noget,

som Litteraturlæreren egentlig saa som sin fornemste Opgave at lære

Eleverne, men noget han i Timerne kun i Ny og Næ fik Tid til.

Timerne var jo nemlig ikke blot et festligt og frugtbart Samvær med

modtagelige unge Sind. De var ikke blot bestemt af, hvad

jeg

kunde

give og

de

tage imod eller inspirere til i Kraft af deres Trang og Interesse.

Nødvendigvis maatte Timerne for en stor Del bestemmes af, at der var

en Examen ude i Horisonten, og at et hvilket som helst Udbytte af

Timerne vilde være uden praktisk Værdi, hvis det ikke gav sig Udtryk i

en Examenskarakter, der tog sig ud paa et Ansøgningsskema. Det stod

mig ærlig talt ikke rigtig klart, før en Elev paa mit første Examenshold

fik tg (eller maaske det var tg-f-) i Spørgsmaalet Oehlenschlågers Trage­

dier. Ingen forlangte ganske vist, at hun skulde have læst mere end

»Hakon Jarl«, men hun skulde dog kende Navnene paa en halv Snes an­

dre og kunne »sige lidt om dem«, deres Emner, Form, Betydning o. s. v.

Jeg indsaa, at »det levende Ord«, som jeg overvejende havde benyttet

det Aar, ikke er egnet for Examensklasser. Men jeg hk ogsaa en Anelse —

som aldrig siden har forladt mig — om, at Litteratur ikke egner sig til

Examensbrug. Det daglige Arbejde vilde ikke blive ringere, men frugt­

barere, mere personligt og interessebetonet, hvis Faget blev opfattet og

behandlet som et Modningsfag, en Dannelseskilde, hvis Resultater ikke

lod sig udmønte i en Examenskarakter.

Imidlertid maatte jeg indrette mig efter Forholdene; Overhøringen

hk en mere fremskudt Plads, og da jeg det tredie Aar havde min egen

Litteraturhistorie at undervise efter, laa Stoffets Rammer saa faste, at

jeg kunde bevæge mig friere selv, uden at frygte for, at Eleverne skulde

føle alt som hydende. Men det blev ikke til stort mere end Litteratur­

historie. En lille Gren af Danmarkshistorien, ved Siden af Verdens­

historien, Kirkehistorien og Pædagogikkens Historie! Og saa var der

ikke engang nogen Forbindelse mellem de forskellige Sider. Naar der

læstes om Reformationstidens Litteratur i Dansk, havde de om Augustin