219 / 289
DANSKTIMERNE PAA N. ZAHLES SEMINARIUM
i Kirkehistorie, om den franske Revolution i Verdenshistorie, om Come-
nius i Pædagogik.
Der er højt regnet en halv Snes Personligheder i den danske Litteraturs
Historie, hvis Udvikling det er lærerigt at følge, og hvor Lærerens Gen
nemgang og Karakteristik kan være af Værdi. Der er nogen faa Hoved
typer og nogen væsentlige Hovedlinjer i den danske Aands Udviklings
historie, som det er nyttigt at have sikker Rede paa. Men der kræves til
Examen en Vrimmel af biografiske Detaljer; der kræves Kendskab (o:
Navnekendskab) til en Mængde Forfattere og Værker, der udelukkende
har Interesse for den, der kender hele den kulturhistoriske Baggrund; og
der kræves Karakteristik af et Forfatterskab, en Periode eller en Digtart,
som Eleven højst kender et Par Prøver af. Jeg har flere Gange rødmet,
naar en Examinand hentede sig et ug for en »aandfuld« Gennemgang af
f. Ex. H. G. Andersens Eventyr, og jeg altfor vel kendte den Kilde, det
hele var lært udenad efter.
Jeg følte med Aarene mere og mere det meningsløse i, at Examens-
kravene til det historiske hindrede enhver nærmere Berøring med Litte
raturen selv. Nogen Smaadigte og et Par mindre Prosaværker var alt,
hvad jeg kunde naa virkelig at gennemgaa. Jeg følte det som urimeligt
og som lidet værdifuldt for Elevernes menneskelige Udvikling og helt
værdiløst for dem som vordende Lærerinder.
Desværre havde Seminariet ikke noget rigtigt Bibliotek. Ellers havde
Timerne kunnet foregaa der, og meget vilde være vundet. Professor Pa-
ludan ventede heller ikke, at hans Elever paa Universitetet skulde have
læst enhver Bog, men der laa noget rigtigt i det, naar han sagde: De
kunde dog i hvert Fald gerne have bladret lidt i den. Enhver Litteratur
historieundervisning, der ikke i nogen Grad er knyttet til Textlæsning,
til selvstændig Iagttagelse og Slutning, er gold og tom Formalisme. I
Biblioteket kunde Eleverne i hvert Fald have bladret i Værkerne, vi
talte om. Der kunde de ogsaa have lært at bruge et Haandbibliotek og
skaffe sig den Viden, de i et givet Tilfælde havde Brug for. Det er nyt
tigere at have lært end hele Lærebogen, som dog snart glemmes, eller at
tro, at hele den menneskelige Viden paa dette Omraade ligger gemt i
Lærebogens
250
Sider.
Men selv det bedste Bibliotek havde ikke kunnet skaffe mig Tid til at
benytte det i den Udstrækning, jeg gerne havde villet. Jeg vilde nemlig
ikke have nøjedes med en Gennembladning. Det er ofte hændt mig, naar