222
A. W. MARKE
bevilgende Myndigheder blot een Gang havde overværet nogle Elev
øvelser, set Elevernes Iver og hørt deres Bemærkninger: »Nej, hvor er
det morsomt« — »Saa, hvad er der nu i Vejen; det virker jo slet ikke« —
»Skynd Dig, Else, saa skal Du bare se«, o. s. fr., saa vilde de øjeblikkelig
beordre Elevøvelser indført ved alle Seminarier, uanset Omkostningerne.
Det er jo i Virkeligheden ganske utilbørligt, at Elevøvelser er obligatoriske
for Gymnasieelever, men ikke for vordende Lærere, a f hvem det dog for
langes, at de skal kunne undervise i Fysik og altsaa netop selv udføre
fysiske Forsøg.
Skulde jeg ønske noget for Fremtidens Fysikundervisning ved Semina
rierne, maatte det være lidt mere Tid. Hvorvidt Forøgelsen i Tid skal
vindes ved at indføre en Studietid paa 4 Aar med Deling af 2. Del i to
Retninger, eller ved at forlange Realeksamen el. lign. ved Optagelsen,
spiller for Fysikkens Vedkommende næppe nogen større Rolle; personlig
vil jeg dog nok foretrække den skærpede Optagelse, men begge Metoder
vilde hjælpe godt. Blot maa jeg advare mod at tro, at man gennem en
4-aarig Undervisning vil kunne naa saa forskrækkelig vidt — langt fra
op til Studentereksamens Pensum. Dertil vil den disponible Tid blive
altfor ringe, da der jo er en lang Række Fag, som med større eller mindre
Ret stadig, saavidt jeg da ved, skal kræves lige fyldigt lært af begge
Retninger. Naturvidenskaberne er kommet sent ind ved Seminarierne
og har maattet albue sig frem, og det kniber stadig med at skaffe dem
fuld Borgerret.
Jeg tror i det hele taget ikke, at jeg vilde benytte Gevinsten til at lære
Eleverne mere Stof; mine Elever lærer saamænd i alt væsentligt tilstræk
keligt til deres fremtidige Gerning. Men jeg vilde gennem den forøgede
Tid opnaa en grundigere Tilegnelse af Stoffet og navnlig faa bedre Tid
til Elevøvelser. Jeg vilde saaledes finde det naturligt, om hver vordende
Fysiklærer fik Lejlighed til selv at udføre i det mindste Hovedparten a f
Forsøgene fra en almindelig Folkeskolelærebog i Fysik og Kemi. I alle
andre Færdighedsfag, som Regning, Haandgerning o. s. fr. sørger man
saavidt muligt for, at hver Elev faar den nødvendige Færdighed i
alle
de Ting, de kan faa Brug for ved Undervisningen. Men den Del af Fy
sikken, som i høj Grad er et Færdighedsfag, nemlig Tilrettelæggelsen og
Udførelsen af Demonstrationsforsøg, faar langt fra en tilsvarende grun
dig Behandling. En virkelig Undervisning heri kan ikke naas nu, især