M IN FYSIKUNDERVISNING PAA SEMINARIET
221
mekaniske Indretning, se Nytten af de forskellige Skruer, Spiralfjedre og
hvad der nu ellers kan være at se. Men her kommer der saa en Vanske
lighed paa Grund af Skoleapparaternes nødvendige Ufuldkommenhed.
Mangfoldige Gange har jeg fra de flinkere Elever hørt Bemærkninger
som: »Ja, men disse Forsøg
beviser
da intet« — eller: »Aah, vi troede, at
Loven var rigtig; men det passer jo slet ikke.« Jeg ved ikke, om saadanne
Bemærkninger ogsaa fremkommer paa de mandlige Seminarier, men
givet er det, at dette Forhold stiller et meget betydeligt Ekstrakrav ikke
blot til Læreren, men ogsaa til den Lærebog, som Eleverne bruger ved
deres Arbejde hjemme, og hvis Sætninger og Betragtninger de lærer. Jo
mere den benyttede Lærebog fremstiller de fysiske Love som ene og alene
»beviste« eller »godtgjorte« ved Skoleforsøg, desto mere Basis er der for
Bemærkninger som de citerede Prøver.
Ofte lader jeg Eleverne selv udføre de simplere Demonstrationsforsøg.
Jeg løber derved den Risiko, at Forsøget mislykkes, men opnaar den
Fordel, at Eleverne faar prøvet at optræde for en Klasse, at stille Appa
raterne op, saa Klassen kan se noget, at anbringe sig selv paa den rigtige
Side af Katedret o. s. v. Og skulde endelig et Demonstrationsforsøg mis
lykkes, hvad forresten kun sjældent sker, kan der vindes megen Indsigt
gennem en Diskussion af de Fejl, der blev begaaet. Hele Klassen passer
paa som en Smed, naar en af Eleverne gør Forsøget, og de markerer
øjeblikkelig, naar de mener at have opdaget en Fejl.
Regning af smaa Opgaver anser jeg for et meget værdifuldt Middel
til at give Eleverne virkelig Forstaaelse af det lærte, og der gaar næppe
en Time, hvor mine Elever ikke regner et Par Talopgaver. Een Elev
regner dem oppe ved Tavlen, alle de øvrige nede paa Plads. Vi spilder
som Regel ikke Tiden paa selve Udregningen; saa snart Opgaven er
»stillet i Ligning«, betragtes den som løst; kun hvor selve Slutresultatet
har Interesse, maa Opgaven selvfølgelig regnes helt igennem. Ved saadan
Opgaveregning faar Eleverne rig Lejlighed til at se de fysiske Love fra
forskellig Side og anvende dem paa forskellig Maade, og, hvad der er
næsten lige saa vigtigt: jeg faar Lejlighed til at opdage, om alle Eleverne
har forstaaet Sagen, eller om der endnu er svage Sjæle iblandt dem.
Og saa sidst, men ikke mindst Elevøvelserne. Det er ganske utroligt,
saa meget Eleverne lærer gennem deres selvstændige Arbejden med de
fysiske Apparater, og det er en meget stor Fornøjelse at se den Interesse,
hvormed Eleverne gaar op i deres Øvelser. Jeg tror, at hvis de høje