222 / 289
220
A. W. MARKE
Den første Tid med en ny iste Klasse gaar vi derfor kun meget lang
somt frem. Tiden bruges i Virkeligheden væsentligst til at vise Eleverne,
at Fysik kan være morsomt og kan have Interesse for dem. For at opnaa
dette benytter jeg alle mulige Kneb udfra den Betragtning, at Hensigten
helliger Midlet. Jeg erindrer saaledes, at jeg engang i den allerførste
Time fortalte Eleverne om, hvorfor Himlen er blaa, og hvordan Aften-
og Morgenrøden fremkommer. Eleverne har selvfølgelig ikke forstaaet et
Kvidder af min Forklaring, men deres Interesse blev vakt, og det var
Meningen. I Løbet af et Par Maaneder er det imidlertid næsten altid
lykkedes mig at give Eleverne Interesse for Faget og at vænne dem til
den specielt fysiske Tænkemaade, saa de ser med mere Forstand paa de
fysiske Apparater og Forsøg og læser med større Omtanke end før. I
denne første Tid søger jeg ogsaa at vænne Eleverne til at spørge, saa
snart der er den mindste Smule, de ikke forstaar. Det er ikke saa helt let
at faa dem til, for i Begyndelsen generer de sig for at spørge dumt og vil
ikke risikere at blive trukne til Vands. Men efterhaanden som vi lærer
hverandre bedre at kende, gaar det helt glat, og jeg tror nok, at jeg som
Regel naar til at høre Elevernes egne Hjertensmeninger om Sagen og
ikke blot en tom Afliren af Bogens eller mine egne Meninger. Eksamina
tionerne former sig derefter ofte som store Diskussioner om Emner, som
Eleverne eller jeg selv bringer paa Bane, og hvori hele Klassen ivrigt
deltager. Min egen Virksomhed bestaar da dels i at hindre Eleverne i at
snakke i Munden paa hinanden — hvad de gerne vil —, dels i at give
smaa Impulser for at holde Diskussionen indenfor rimelige Rammer, og
endelig i at slaa Slutresultaterne fast. Det kan ofte nok være lidt anstren
gende, men hele Klassen er med ustandseligt, og jeg tror, den lærer meget
af en saadan »gensidig Undervisning«. Stram Disciplin har jeg ikke meget
af, og jeg har vist ikke en eneste Gang i de mange Timer tronet ved
Katedret. Men Fart og Glæde synes jeg, at der er over Undervisningen.
I den daglige Undervisning benytter jeg mig selvfølgelig i høj Grad af
de særlige Hjælpemidler, som Fysikken har til at vække Elevernes Inter
esse og give dem en dybere Forstaaelse af Faget; disse Midler er især
Demonstrationsforsøg, Opgaveregning og Elevøvelser.
Af Demonstrationsforsøg kan der næppe vises for mange. Forsøgene
gøres meget grundigt, ikke blot saaledes at alle Eleverne faar Tid til at se,
hvad der nu skal ses i Forsøget, men yderligere cirkulerer en stor Del af
Apparaterne rundt i Klassen, saa Eleverne kan se Apparaternes rent