137 / 180
126
Det er dog kun min ringe Mening. Rør-
bye har jo et stort Navn, og kommer et af
hans Billeder ved Dødsfald en enkelt Gang
frem, bliver det enormt betalt. —
Var Rørbye flittig, var
Anton Melbye
doven. Man roste ham, fordi han brød med
Skolen og arbejdede uafhængig af denne. Men
var det ikke nemmest? Hans Arbejder fra den-
seender højt over meget af, hvad han senere
har præsteret. Da han holdt op med at tegne,
hjalp han sig med Marinemaler Dahls T eg
ninger; men det maa man lade Melbye, at
modtog han Skibene livløse, forstod han at
give dem Bevægelse, skønt somme Tider i
noget, der mere lignede blaa Bjærge end
Havet.
Havde Melbye studeret og grundig ud
dannet sit glimrende Maler-Talent, vilde han
langt have overgaaet Gudin og alle andre
Marinemalere, og havde han dyrket sit musi
kalske og kastet sig over Guitarspillet, kunde
han have fanget hele Verden, som han nu be-
daarede den enkelte, naar han i Ny og Næ
gang han var skoleret, staa i mange Hen-