135 / 180
124
og kommer hans Malerier under Hammeren,
voxer Prisen med hver Gang mere og mere.
Ogsaa ham morede det paa sine Udflug
ter i Bjergene paa den anden Side Campagnen,
at male ham ofte helt uvante Motiver. Saale-
des er der et ganske lille Landskab dernede
fra, som Jerichau blev saa forliebt i, at han
udbrød: «Ser en Englænder af den rette Slags
dette lille Billede, byder han strax hundrede
Pund.» Og dog var det ikke andet end en
Lap, som Thiele tilfældig fandt i en Kiste,
der i flere Aar havde henstaaet hos en her
boende Slægtning af Kiichler.
At J. T. Lundbye, der aldrig tog Sigte
af Naturen uden at træffe sit Maal, skulde
falde for sit eget Vaadeskud! Og netop som
han i
1848
stod færdig til lige over for Op
rørerne at hævne Løgnen om, at Hertugdøm
merne vare forurettede.
Med Lundbye tabte den danske Kunst
sin Solskinsmaler, og ingen kunde som han
med næsten intet fremtrylle et mægtigt Billede.
Hvor han gik, og hvor han stod, hvad enten
det var i Frederiksværk eller ude paa Refsnæs