134 / 180
123
Om
E rnst M ey er
, hvis Malerier og Aqua-
reller med Rette betales højt, sagde engang
gamle Thiele: «Saa dygtig je g anser min gode
Ven Ernst for at være, har han næsten altid
kun et og samme Motiv, ét, han i sin Ungdom
har forelsket sig i.»
Undertiden slog Ernst Meyer dog ud fra
sin ejendommelige Genre, og det forringede
ikke hans Navn. Da Jerichau saa’ et af hans
Sømalerier, sagde han: «Ja, naar Marinemalerne
kunde lave saadan en Sø, var det en For
nøjelse at se paa deres Hej—vil—du— gaa.»
— Og var Ernst Meyer i Dameselskab og i
godt Humør, klippede han ud i Papir og det
mesterligt. —
Der er ikke mange, hvis Malerier ere
mere stemplede med Kunstnerens egen elsk
værdige Karakter end
K iich lers
, og der er
heller ikke mange, for hvem der er mere Sym
pati, baade for hans Arbejder og hans Person.
Skønt Kiichler er gemt med Hud og Haar
inden for et italiensk Klosters tykke Mure, er
det saa langt fra, at han er glemt, at det
snarere er, som om han var midt imellem os;