139 / 180
1 28
sete; nej, bestandig var han paavirket. Ud
vendig af Mylret forbi hans rastløse Øje, og
indvendig af de mange Ideer, hans sprudlende
Lune og rige Aand affødte, og som han liv
agtig slog fast paa Lærred og Papir, ja, paa
Mur, naar han ikke havde andet ved Haan
den*). Han var altid svanger og gjorde aldrig
en fausse couche.
Er det dog ikke Synd og Skam, at man
ikke i Tide har tænkt paa at samle saa meget
som muligt af denne Stormands Værker paa
ét Sted, tilgængeligt for Almenheden, der saa
godt forstaar hans utilslørede, sande Frem
stilling?
Kunde man ikke faa en saadan Samling
istand? Vilde det ikke være mere værd at
have et Galleris Sale fyldte med Marstrands
Malerier og Tegninger, end med det meget
inden- og udenlandske Jux, som det i lang Tid
har kedet og trættet at beglo i den Kongelige
Malerisamling?
For ikke at lade det blive ved Ord, har
*) I Rom vare hans Atelier-Vægge fuldt bemalede og
Guld værd.