136 / 180
125
ved Kallundborg, havde han altid Pensel og
Lærred klar til at fæstne den Naturens Rig
dom, der væltede ind over hans skuelystne
Blik.
Som oftest satte Lundbye sit Navnetræk
under sine Billeder, hvad han ikke havde be
høvet, han, der malede vor Natur saa sand, at
kun Danske forstaa den. —
Ikke længe før Lundbye døde
Rørbye
,
nogle og fyrretyve Aar gammel. Trods sin
korte Arbejdstid havde Rørbye ved Flid og
Stræbsomhed faaet en hel Del paa Lærredet
af det, han havde set, lige fra Skagen til
Konstantinopel. Men der var mere for Øjet
end for Tanken.
Hans Torv i Amalfi er overfyldt med
Mennesker, Dyr, Blomster og Urter, men jo
oftere jeg ser det, jo tommere forekommer
det mig. Der er Kulisser, men Stykket, som
skal opføres, mangler.
Ryge Tyrkerne Tobak, synes denne ikke
at smage; og spejder den tre Alens Skagbo
gennem en to Alen lang Kikkert, faar man en
Jernbane-Signalstang i Øjnene.