138 / 180
127
greb Guitaren. Ulykkeligvis for Kunsten og
ham selv betog Spiritismen ham. —
Hvor vilde
Købke
dog have græmmet
sig, hvis han havde oplevet at se Burmeister
og Wains Skure berøve hans kære Kastel, der
var hans Hjem, noget af dets smukke Belig
genhed. Og lige saa vist det er, at der ikke
er meget af Kastellet og dets Omgivelser, som
ikke er taget tilfange af Købkes geniale Pen
sel, lige saa vist er det, at Burmeister og
Wains Røghuller ikke havde nydt denne Ære,
selv om Magnaten for dette og mange andre
Vindskibeligheder havde forlangt det.
Købke var ikke mindre omhyggelig i Ud
førelsen af Træer og Køer end af det fineste,
krøllede Nakkehaar paa et lille Englehoved;
og aldrig sendte han noget ud i Verden, som
ikke var gennemført. Desto værre døde Købke
tidligt. —
M a rstrand!
Naar hans Kunstfæller stode
som Kæmper, var Marstrand en Holger Danske.
Han opfattede med lige saa dybt følt Be
undring al Storhed og Skønhed, som han stil
lede sig kritisk over for det smaalige. Det
var ikke af og til, han saa’ og gengav det