128 / 274
123
fordybe sig i Fagene og, overalt hvor det er muligt, tumle selvstæn
digt med Emnerne. Saaledes indgaar Brugen af Biblioteket og Sam
lingerne som et Hovedled i Undervisningen;
Øvelser
af forskellig
Art spiller en Hovedrolle, og ofte faar den enkelte Deltager
særlige
Opgaver
at sysle med, holde Foredrag over eller bearbejde skriftlig.
Bestandig gives der Anvisninger til Fagets Behandling i Skolen;
pædagogiske Baad og Vink fletter sig ind i Emnernes faglige Behand
ling, og Grundtræk af Fagets Metodik følger med Faget selv. Men
Kursus’ets hele Anlæg begrænses ikke af de umiddelbare Hensyn til
Skolen. En Mængde Emner træder til for at højne den personlige
Udvikling og udvide Synskredsen, saa Læreren kan vende tilbage til
sit daglige Arbejde med en ny Verden af Kundskaber og Indtryk og
derved fornyes i sin Gerning. H j æ l p t i l S e l v h j æ l p , det er hele
Lærerhøjskolens Maal; men det gælder særlig det fyldige Aarskursus
med de gunstigere Arbejdsvilkaar. Deltagerens fuldstændige Tilegnelse
af Stoffet kommer da ogsaa først ved hans senere Arbejde med det,
og han har i Beglen faaet Materiale til Studier gennem adskillige Aar.
Vedrørende de enkelte Fags Behandling skal gives en Oversigt:
P æ d a g o g ik
havde oprindelig 3 Timer ugl. 1898 fordobledes Timetallet. Fra 1900
indrettedes et videregaaende Kursus med 4 Timer ugl. og et mindre
Kursus med 2 Timer ugl., obligatorisk for de Deltagere i Gymnastik
afdelingen, som ikke tidligere h a r haft Vejledning i Pædagogik. Til
svarende Forpligtelse paahviler Deltagerne i Skolekøkkenafdelingen;
først havde de Adgang til det større Kursus, fra 1905 til det mindre.
Paa det større Kursus forudsættes Forkundskaber og Indsigt i
pædagogiske Spørgsmaal. F y s i o l o g i e n og P s y k o l o g i e n gennem-
gaas udførligere som Pædagogikkens
Grundlag,
med Betoning af de
Forhold, der særlig vedrører Skolens Krav. Dernæst gives der Uddrag
af E t i k k e n , til Bestemmelse af Opdragelsens
Formaal.
Slutningen
af Læseaaret anvendes til den egenlige Pæ d a g o g i k : Vejene og Mid
lerne, der fører fra Udgangspunktet til Maalet, med Fremhævelse af,
hvilke Paavirkninger Opdragelsen maa tilsigte overfor de enkelte
Sider af den legemlige og sjælelige Organisme; herundervu rderes de
forskellige Lærefag og Maaden, hvorpaa de anvendes. Lejlighedsvis
berøres de større Pædagogers Grundtanker; men for øvrigt er Under
visningen efter sit Anlæg ikke historisk.
Det m indre Kursus giver det samme Stof i elementær F o rm ; af
Hensyn til Gymnastik-Eleverne lægges der forholdsvis mere Vægt
paa Fremstillingen af den legemlige Opdragelse.
Der henvises til Bøger, især Kromans »Tænke- og Sjælelære«.
Undervisningen foregaar i Form af Foredrag og Samtaler; disse