129 / 274
124
sidste er mere fremtrædende paa det større Kursus, hvor der haves
mere Tid til Raadighed, og hvor Deltagerne i Reglen er færre i Tal
og mere modne.
Fonetik
(med S p r o g h i s t o r i e ) .
Fonetik har 2 Timer ugl., hvortil der fra 1905 er lagt 1/2 Time
til Gennemgang af sproghistoriske Spørgsmaal.
Undervisningen indledes med Øvelser i at gengive et Stykke
dansk Poesi eller Prosa med Lydskrift, hvorved man efterhaanden
gaar fra en temmelig grov Skolelydskrift til en nøjagtig Lydbeteg
nelse med »Dania«s Lydskrift. Jævnlig skrives et Stykke først saa-
ledes, som det lyder ved en omhyggelig Oplæsning, for dernæst at
omsættes til utvungen Dagligtale. Det danske Sprogs Lydsystem
bliver saaledes foreløbig gennemgaaet, inden der tages fat paa den
systematiske Gennemgang af Sproglydene. Med O. Jespersens »Fone
tik« som Grundlag indøves nu Udtalen af de forskellige Lyd. Størst
Vægt lægges paa Dansk, men der tages hele Tiden Hensyn til, hvilke
Sprog hver enkelt af Deltagerne fortrinsvis giver sig af med. Tilsidst
afholdes Øvelser i Læsning af Lydskrifttekster i forskellige Sprog.
Undervisningens Form er væsenligst Samtaler. Af og til gives der
enkelte skriftlige Opgaver.
Paa mange Punk ter fører Undervisningen naturligt ind paa Drøf
telsen af mere almindelige s p r o g h i s t o r i s k e Spørgsmaal. Tidligere
førte dette dog kun til Randbemærkninger til forskellige Afsnit af
Lærebogen; men for at skaffe denne Side af Undervisningen større
Fylde og Sammenhæng er der nu dannet et helt Tillægsfag, idet der
i Foredrag gives en kortfattet Ud s i g t o v e r S p r o g v i d e n s k a b e n
og d e n s R e s u l t a t e r efter følgende Plan: a) Om Sprogslægtskab,
b) De indo-europæiske Sprog, deres Udbredelse og vigtigste Ejen
dommeligheder (med tilhørende Etnografi), c) Kort Fremstilling af
et Par ikke-indoeuropæiske Sprogs Bygning, d) De grammatiske Kate
gorier; Forholdet mellem Grammatik og Logik, e) Sprogets Fo ran
dringer (lydlige og syntaktiske; Betydningslære).
Dansk
(med Oldnordisk, norsk Landsmaal og indtil 1898 Svensk).
Hvorvel Modersmaalet i 1889 endelig havde faaet en Plads paa
det lange Kursus (S. 85), var det dog først ved Omordningen 1895,
at Faget fuldt ud kom til sin Ret: ny Lærerkræfter traadte til, Time
tallet øgedes, Kursus’ets Anlæg blev et helt andet, Kursusdeltagerne
kaldtes til et indgaaende og selvstændigt Arbejde med en Indtrængen
baade i Sprog og Litteratur, som hidtil ikke var kendt. Faget var
dermed helt omskabt og forynget.