130
Desuden gennemgaas dagligdags Fraser og Samtalevendinger. Del
tagerne øves baade i at svare og spørge. Der skrives nogle Genfor-
tællingsstile.
D en t y s k e L i t t e r a t u r gennemgaas og belyses ved udvalgte
Læseprøver, Tiden før Klopstock i Foredrag med Eksaminatorier,
Tiden efter Klopstock eksaminatorisk i Tilknytning til Klee’s deutsche
Litteraturgeschichte og den omtalte Læsning. I begrænset Omfang
gives der de studerende Smaaopgaver og dermed selvstændigt Arbejde.
Ved Litteraturgennemgangen henviser Læreren som overalt til de
Læremidler, hvortil et fortsat eget Studium naturligt vil støtte sig.
Læreren gør Deltagerne kendt med de forskellige moderne Under
visningsmetoder og giver dem Lejlighed til at overvære Skoleunder
visning i Faget.
Engelsk.
6 Timer ugl. Paa Grund af den temmelig tilbagetrukne Stilling,
som Engelsk tidligere har indtaget i Undervisningen her i Landet,
møder nogle af Deltagerne med usikre eller spredte Forkundskaber,
medens andre, som ha r erhvervet deres Forkundskaber under gun
stigere Forhold, kan være ret langt fremme. Vanskeligheden ved at
sammenarbejde Eleverne er da ikke ringe; nogle Gange ha r man
maattet dele Holdet i to, der da hvert for sig arbejdede med et lidt
mindre Timetal.
Da det for en Lærer først og fremmest kommer an paa at vinde
fuld Sikkerhed i Fagets Elementer, begynder Undervisningen altid
helt forfra.
Først gennemgaas, ledsaget af praktisk Indøvelse og delvis af
grafisk Fremstilling, de engelske S p r o g l y d s Dannelsesmaade, hvor
under Forskellen fra tilsvarende danske Lyd indprentes. Til det saa-
ledes lærte og indøvede vendes der i Aarets Løb stadig tilbage ved
Spørgsmaal og ved Paapegning af Enkeltheder, ved Gennemgang af
Lydskrift-Tekster og ved fonetisk Nedskrivning af udtalte Sætninger
eller Omskrivning af forelagt Tekst.
Samtidig med Fremstillingen af Lyddannelsen gives der gennem
en dertil egnet læst Tekst en kortfattet Oversigt over Sprogets g r a m
m a t i s k e H o v e d f æ n o in e n e r.
Omtrent ved Afslutningen af disse to Dele af Undervisningen
begyndes der paa en systematisk Undervisning i Grammatik og paa
Læsning af e n g e l s k e P r o s a - T e k s t e r (mest gennem Læsebøger,
hvor Udtalen af Gloser er angivet ved Lydskrift); hertil slutter sig
senere et Udvalg af P o e s i . Ved Prosaen er det ufornødent at gen-
nemgaa hele Stoffet i Undervisningstimen; men ved de studerendes
Spørgsmaal, som overhovedet spiller en Hovedrolle ved hele Under
visningen, klares de Vanskeligheder, som maatte frembyde sig.




