131 / 274
126
Den hele Undervisning i dansk Sprog med tilgrænsende Emner tager
gennemsnitlig 4 Timer ugl.
c.
Litteratur.
Det tilsigtes just ikke at gennemgaa den hele
Litteratur
historie.
Dette behøves nemlig ikke; Deltagerne har som
Lærere i Modersmaalet tilstrækkelig Oversigt, og en Forøgelse af det
litteraturhistoriske Stof med en Del Navne og Aarstal vilde være lidet
nyttig. Derimod lægges der Vægt paa at give Vejledning til
Anven
delse
af de litteraturhistoriske Kundskaber og fremfor alt paa en mere
indtrængende Fordyben i L i t t e r a t u r e n s e l v og et rigere Udbytte
af den. Det er ikke Udvidelsen, men
Uddybelsen
af Kundskaberne,
som staar i første Linje, og det er ikke den ydre Tilegnelse, men
Selvstudiet,
alt kommer an paa. De forskellige Litteraturafsnit be
handles derfor efter meget forskellig Maalestok. F. Eks. tages Tiden
mellem Folkeviserne og Holberg meget kort, ja udelades stundom
lielt, medens Holberg og Oehlenschlæger gennemgaas meget udførligt.
Over alt betones Forbindelserne med Verdenslitteraturen. Man holder
sig ikke strengt til dansk Litteratur, men tager navnlig den n o r s k e
Litteratur med i tilsvarende Omfang. Da man ikke binder sig til de
samme Emner, fordi Stoffets Behandling er væsenligere end Stoffets
Omfang, er det vanskeligt at give en Oversigt over, hvad der tages
med. Omtrentlig kan det opgøres saaledes: 1° De o l d d a n s k e Sagn
og d e n o l d n o r d i s k e L i t t e r a t u r samt Oversigt over N o r d b o e r
n e s G u d e t r o og R u n e r n e . Til en viss Grad slutter Undervisningen
sig til den sproglige Læsning af Oldnordisk. Særlig gennemgaas den
ældre Edda og flere af Sagaerne. 2° D en æ l d r e d a n s k e L i t t e r a
t u r med Hovedvægten lagt paa F o l k e v i s e r n e . 3° Fyldig Gennem
gang af Ho l b e r g tilligemed de største Digtere i 18. Aarhundreds Slut
ning. 4° G u l d a l d e r e n og d e n e f t e r f ø l g e n d e Digtning, der ind
ledes med en omhyggelig filologisk-æstetisk Gennemgang af Oehlen-
schlægers St. Hans Aften Spil, hvorved der tillige lægges Vægt baade
paa Tilbageblik og Fremblik. Derpaa analyseres andre af Oelilen-
sehlægers Hovedværker, og der gives udførlig Fortolkning af dem,
hvorpaa en Række af typiske Digterværker behandles paa tilsvarende
Maade, f. Eks. Grundtvigs »Paaskeliljen«, Ingemanns »Holger Danske«,
Blichers »E Bindstouw«, Poul Møllers »Lægdsgaarden i Ølsebymagle«,
Heibergs »En Sjæl efter Døden«, Hertz, »Svends Dyrings Hus«, nogle
af H. C. Andersens Æventyr osv. Litteraturen ved Midten af Aar-
hundredet tages mindre udførligt, dog med indgaaende Gennemgang
af Værker som Chr. W inthers »Hjortens Flugt«, Paludan-Mullers »Adam
Homo«, Goldschmidts jødiske Fortællinger, Kierkegaards »Enten—
Eller«, E. S., »Phantasterne«, Hostrups Studenterkomedier osv. 5° Den
n y e r e d a n s k e L i t t e r a t u r tages mere kortfattet; dog gives der
ogsaa her i Reglen Analyse af Hovedværker med Karakteristik af de