138 / 274
133
Petrarca, Boccaccio og Chaucer. Fyldigt behandles R e n æ s s a n c e -
d i g t n i n g e n i Italien, Spanien, Frankrig og fremfor alt England
(Shakespeare og hans Samtid). Ogsaa den f r a n s k e K l a s s i c i s m e
og E n g l a n d s D i g t n i n g i 17. og 18. A a r h u n d r e d tages ret ud
førlig, den f r a n s k e O p l y s n i n g s l i t t e r a t u r mindre indgaaende og
væsenlig kun efter dens rent æstetiske Sider, eftersom den for øvrigt
behandles under Historieundervisningen. Endelig gennemgaas de
t y s k e K l a s s i k e r e indgaaende, og der gives en kortere Udsigt over
det 19. A a r h u n d r e d s vigtigste Litteraturer. — Overalt gives der
Prøver af de mest karakteristiske Forfatteres Skrifter.
Historie.
6 Timer ugl. Til Forstaaelse af Planen for Undervisningen i
dette Fag maa det huskes, at 6 Bifag er udskilte fra Hovedfaget, men
som Regel af de studerende tages sammen med dette. Ordningen er
derfor saaledes, at Bifagene udgør et nødvendigt Supplement. Naar
man f. Eks. under Verdenshistorien næsten forbigaar Oldtiden, da er
det fordi Verdenslitteraturhistorien, Religionshistorien, Kirkehistorien
og Kunsthistorien forener sig om at give Hovedtræk af Oldtidens
Kulturliv. Tilsammen danner de historiske Fag en fast bygget Enhed,
med 17 Timer ugenlig. Derved opnaas det, at man kan spænde
over et — i Forhold til Kursus’ets Varighed — meget stort Stof.
Der gives først Deltagerne en Oversigt over de historiske Kilders
Art og Arbejdet med dem: et Indblik i Historikerens Værksted til
Forstaaelse og Vurdering af hans videnskabelige Resultater. Talrige
Eksempler hentes med Flid fra østerlandsk og hellenisk-romersk
Oldtidshistorie, netop fordi den ellers ikke gennemgaas i Sammen
hæng.
Jævnsides hinanden gaar dernæst Gennemgangen af Nordens
Historie og Behandlingen af Verdenshistorien.
N o r d e n s H i s t o r i e : I Foredrag, blandet med Samtaler, gen
nemgaas O l d t i d s l i v e t og M i d d e l a l d e r e n s H i s t o r i e , særlig de
betydningsfuldeste Kulturepoker, Danmarkshistorien som Regel ud-
førligst, Norges, Islands og Sveriges Historie til Dels noget mere ko rt
fattet. Mest Vægt lægges der paa Stats- og Samfundsudviklingen.
Foredragsvis skildres dernæst enkelte Personligheder og Knudepunkter
i d e n n y e r e og n y e s t e T i d s H i s t o r i e , særlig i Danmark og
Sverige; Forfatningsudviklingen i 19. Aarhundrede henvises dog til
Behandlingen af »Danmarks Statsforfatnings- og Statsforvaltningsret«
(se nedenfor).
V e r d e n s h i s t o r i e n : I Foredrag og i Samtaler paa Grundlag
af Kr. Erslevs »Oversigt« og andre Hjælpemidler gennemgaas Mi d
d e l a l d e r e n . Dernæst
b e h a n d le s
foredragsvis F r a n k r i g s H i s t o r i e