19 / 345
T I D E N T I L 1 8 0 1
I. O F F E N T L I G F R E M T R Æ D E N
Da
A n d ers S an døe Ø rsted
i de sidste Aar af Oplysningstidens
Aarhundrede traadte frem som Forfatter, havde den enevældige
Styrelse i det dansk-norske Dobbeltmonarki gennem lange Tiders
Fredsperiode kunnet samle Kræfterne om det indre Kulturlivs
Fremme. Kronprins Frederiks Regering havde siden 1786 refor
meret Landbrugets Ejendoms- og Besiddelsesforhold og derved
højnet Landbostandens Middelklasse. En frisindet Handels- og
Toldlovgivning havde haft lignende Virkninger paa andre Erhverv,
og Skibsfarten nød særlig gode Konjunkturer. Befolkningstilvæk
sten var kendelig stigende navnlig i Hovedstaden, og den Hurtig
hed, hvormed Følgerne af den vældige Ildebrand i 1795 var over-
staaet, vidnede om, hvilken Velstand Byen havde naaet.
I de boglig oplyste Klasser var den tyske Filosof Wolffs Lære
om en Forsoning mellem Fornuft og Aabenbaring afløst af en
deistisk Fornuftreligion med Hovedvægten lagt paa kristelig og
antik Morallære. Baade i de humane og i Naturvidenskaberne var
der kraftigt Liv, det samme gjaldt Skønlitteraturen, Teater, Musik,
bildende Kunst og Arkiktektur. Drøftelsen af Landboreformerne
havde en Overgang fremkaldt en uhyre frodig socialøkonomisk
Skribentvirksomhed, og der bredte sig efterhaanden ogsaa uden
for Akademikernes Kredse en betydelig Oplysningsinteresse, der
satte Frugt i en stor Tidsskriftlitteratur og en blomstrende Bog
handel.
Det lille Tidsskrift „Philosophisk Repertorium for den nyeste
danske Litteratur“ var begyndt i Slutningen af 1797 af H. G. Svei-
strup, J. Collin og J. K. Høst som Organ for de unge Tilhængere
af Kants frembrydende kritiske Filosofi. De to sidstnævnte fra-
traadte snart, og i Forening med sin godt et Aar ældre Broder
Ørsted Biografi
1