21 / 345
T I D E N T I L 1 8 0 1
3
lingen. Hans „hidtilværende Velynder“ Professor Schlegel holdt
nemlig stærkt paa Kant, medens de andre Censorer stod paa den
ældre Wolffske Naturrets Grund. Overfor dem var det maaske ikke
gunstigt, at der i Tyskland var skredet ind mod Fichte efter en
Anklage for Ateisme. Ørsted laa iøvrigt i Tidsskriftet „Minerva“s
Aprilhæfte i Polemik med Otto Horrebow, der i Bladet „Jesus og
Fornuften“ havde rettet en lignende Anklage mod ham og Kan-
tianerne. Virksomheden ved Philosophisk Repertorium havde vel i
det hele stillet Ørsted noget yderligt mellem Tilhængerne af den
kritiske Filosofi. Den Mand, der havde den afgørende Stemme, var
Universitetspatronen Hertugen af Augustenborg, og han var uhel
digvis en erklæret Fjende saavel af det Kantiske som endnu mere
af de senere filosofiske Systemer. Denne Patronens Holdning, der
viste sig overfor forskellige Repræsentanter for en nyere Aands
retning saaledes H. C. Ørsted, Oehlenschlæger og H. Steffens, hav
de sin store Andel i, at Ørsted tidlig opgav videre Tanker om at
gaa Universitetsvejen4).
Kandidat Ørsted fortsatte nu sin saa tidlig begyndte Optræden
i Tidsskriftlitteraturen. Afhandlingen i Minerva, April 1799, „Over
Religionens moralske Grundvold, en Apologi for den kritiske Reli
gionsfilosofi“, havde været hans udførlige Svar paa Horrebows ham
tilegnede „moralske Læredigt“ : „Guds Tilværelse“, der gik ud paa
at faa Kantianerne opfattede som Ateister. Da Horrebow længere
Tid efter tog til Genmæle i sit Blad, skrev Ørsted i Minerva, Juni
1800, sine „Breve til Hr. Vicedekanus Otto Horrebow“, der be
tegner Stridens Afslutning. Samme Aargangs April- og September
hæfter indeholdt hans Prøveforelæsninger om Gesandters Hellig
hed og om Strafferettens Grundlag. I 1799 og 1800 virkede han
derhos som Medarbejder ved Professor R. Nyerups litteraturkri
tiske Tidsskrift „Kjøbenhavnske lærde Efterretninger“, hvori han
havde en Række Anmelderbidrag af filosofisk og juridisk Ind
h o ld 5). Særlig maa nævnes hans store Anmeldelse af Professor
Schlegels i 1798 udkomne „Naturretten eller den almindelige Rets
læres Grundsætninger“ 6), som han Led for Led kommenterede, og
af Schlegels Tidsskrift „Astræa“ for 1796— 1800 7). Endvidere maa
nævnes Anmeldelsen af en af Søren Hempel, Ejer af Fyns Stifts
Adressekontor og Bogtrykkeri udgivet Bog: „Min Mening om den
nye Trykkeforordning af 27. September 1799“ 8). Anmelderen var
i
1