AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 0 1

paa mange Punkter uenig med Forfatteren, der gjorde sig til Tals

mand for den herskende Utilfredshed med Forordningen, og han

bebudede et udførligt Skrift om dette Æmne.

En Subskriptionsindbydelse hertil indrykkedes den 1. Juni 1800

i de lærde Efterretninger, og i Begyndelsen af det følgende Aar

udkom Skriftet, hvis Fortale er dateret Februar 1801. Titlen var

„Forsøg til en rigtig Fortolkning og Bedømmelse over Forord

ningen om Trykkefrihedens Grænser dateret den 27. September

1799, 1. Del“. Imidlertid var den store Interesse, hvormed Publi

kum havde beskæftiget sig med Trykkefrihedsforordningen, aftaget

paa en mærkelig Maade, og de politiske Forhold — Englændernes

Overfald — bragte den yderligere ned, saa at Skriftet ikke vakte

den Opmærksomhed, man kunde have ventet efter Omtalen af

Recensionen over Hempels Bog. Skriftets Fortsættelse blev derfor

opgivet 9) .

Trykkefrihedsspørgsmaalet var under den daværende Enevælde

Spørgsmaalet om Borgernes Adgang til at oparbejde en offentlig

Mening og yde Regenten deres Raad i offentlige Anliggender, et

betydningsfuldt Anliggende og et vanskeligt Omraade saavel for

Lovgiver som for Undersaatter. Foregangsmand i Litteraturen her

om havde været den uforfærdede M. G. Birckner, der nylig under

almindelig Deltagelse var død i et lille Kapellankald i Korsør,

— „Sandheden tro“ som man satte paa hans Gravsten10). Tids

skriftet Minerva, Marts 1791, bragte hans første af Resk. 4. Dec.

1790 fremkaldte Afhandling, medens hans Hovedskrift: „Trykke

friheden og dens Love“, tilegnet Kronprins Frederik, udkom i 1797,

hvortil der Aaret efter sluttede sig en „Videre Undersøgelse“, for

anlediget ved Schlegels og Collets Kritik. Birckner havde Rous-

seaus Optimisme og Kants Pligtlydighed. Han kræver Frihed til

at behandle alle offentlige og religiøse Æmner, naar der blot ikke

direkte opfordres til voldeligt Angreb paa Forfatningen eller Mod

stand mod Regeringens og Myndighedernes Handlinger, ligesom

den private Mands private Handlinger og huslige Liv bør foldes

udenfor Omtale. I Philosophisk Repertorim havde Ørsted anmeldt

Bd. II og III af Birckners i 1798—99 udkomne Samlede Skrifter.

Han fik nu Opfordring til at udgive hans efterladte Skrifter, et

Hverv, som det lod til, at andre, hvem det laa nærmere, nærede

Betænkelighed ved 11). Saaledes udkom de samlede Skrifters 4. Bd.,