27 / 345
T I D E N T I L 1 8 0 1
9
han tænke sig, at der var Adgang for Autorerne til at vælge at
lade deres Frembringelser censurere; Ørsted gaar nemlig ud fra,
at Trykketilladelsen maa betyde Straffrihed for det, der tillades
trykt, forudsat at Censor har haft alle faktiske Forudsætninger for
at kunne skønne over Strafbarheden.
S. 70 begynder Behandlingen af den politiske Skrivefrihed. § 1,
der sætter Livsstraf for i trykt Skrift at tilskynde eller raade til
Forandring i den ved Fædrelandets Grundlov bestemte Regerings
form eller til Opstand mod Kongen eller til at modsætte sig Kon
gens Befaling, foranlediger S. 75 ff. en „kort og almenfattelig
Fremstilling af Retsvidenskabens Grundprincip“ : Mennesket attraar
den trygge Besiddelse af udvortes Frihed, hvilket kun kan opnaas
ved en Begrænsning, og det fornødne Motiv til at underkaste sig
denne faar Mennesket ved den kunstige Indretning, som kaldes det
borgerlige Selskab, der garanterer den begrænsende Retslovs Rea
litet. I Naturstanden er Retspligt kun Samvittighedspligt. Retsloven
mangler der ikke blot Magtmidler men ogsaa Bestemthed og An
vendelighed, thi den af Fornuften foreskrevne Lov for Rettig
hederne: Brug din udvortes Frihed saaledes, at andres udvortes
Frihed kan bestaa dermed efter en almindelig Lovgivning, er blot
formal. Naturens Fordeling af Goder omfatter kun Individernes
Legemer. Men naar Staten er Kilden til al udvortes Ret, følger
heraf, at man aldrig kan have Ret til at sætte sig op mod Lovene
og deres Organ. Fordi dette er saaledes juridisk, kan det dog mo
ralsk være berettiget at rejse sig mod Statens Overhoved, naar
Forfatning og Regering ikke svarer til sit Øjemed, og en Plan til
det bedre lader sig sætte igennem. „Den Paastand, at man ube
tinget skal adlyde selv den afskyeligste Tyran, naar han kun sid
der paa en Trone, revolterer al Menneskefølelse og al Menneske
fornuft . . . Saadanne Forestillinger maatte kun opvække Afsky for
den borgerlige Forfatning . . . og i Særdeleshed for den monar
kiske Regering, hvor man tror at være mest udsat for slige Mis
handlinger. Og Erfaring har vist mig, at dette virkelig flyder af
denne Forestillingsmaade. Jeg tror derfor at virke til at udbrede
Agtelse for det borgerlige Selskab og Lydighed mod dets Organ
ved at forestille Sagen fra sin rette Side.“ Han udtaler i denne
Forbindelse Savnet af Regler om Tilskyndelse til andre Forbry
delser som Selvtægt eller Modsættelse mod Øvrigheden, hvorom