26 / 345
8
T I D E N T I L 1 8 0 1
gentagne Gange advaret især ved Reskript 3. December 1790. Men
vi erfarer med yderste Mishag, at vores Lovgivninger desangaaende
endnu uden Ophør overtrædes, og at nogle ildesindede Personer
med strafværdig Frækhed dagligen antaster og forhaaner alt hvad
der i ethvert Borgersamfund er helligt og agtbart, samt jævnligen
udbreder falske Forestillinger og søger at forplante vrange Me
ninger om de for Mennesket og Borgeren vigtigste Genstande, hvor
ved den mindre oplyste Del af Almuen især den uerfarne Ungdom
lettelig kan misledes og fordærves. Vel forebygges saadan Udaad
allersikrest ved Skrifters Censur, førend de til Trykken maa be
fordres, men da dette Middel medfører en ubehagelig Tvang for
enhver god og oplyst Mand, der har Lyst til at gavne med sine
Indsigter, vil vi ikke gøre Brug deraf; derimod vil vi forsøge saa
bestemt og nøje som muligt nærmere ved Lov at fastsætte Trykke
frihedens Grænser og at tilføje passende Straffe for dem, der vover
at overtræde vores landsfaderlige og velmente Buds Forskrifter,
løvrigt har vi besluttet at formilde de Straffe, der er fastsat i
D. L. 2-21-4, N. L. 2-20-4 samt D. og N. L. 6-1-7 saavelsom D.
og N. L. 6-4-1, 2 og 9, forsaavidt disse kan taale Formildelse uden
at forfejle deres Hensigt; hvorimod vi med Hensyn til at værne
kraftigen om den borgerlige Agtelse, som er en af de helligste
Rettigheder i Borgersamfundet, har anset det fornødent at anvende
legemlige Straffe imod grove Æreskændere. Og som det har vist
sig, at lumsk og nedrig Ondskab i Almindelighed søger Skjul under
Anonymitet, men Retfærdighed fordrer, at enhver bør vedstaa lige-
saavel det, han lader offentlig trykke, som hvad han ¡skriftlig eller
mundtlig ytrer, og at han altsaa ikke mindre bør være sit Navn
bekendt i hint end i disse sidste Tilfælde, saa anser vi det tjen-
ligst at forbyde al Anonymitet og at paalægge enhver, der udgiver
noget trykt Skrift, den Pligt at nævne sig.“
Ørsteds Skrift gaar ikke ind paa Præmisserne men er anlagt som
en ret bred Kommentar til Forordningen. Det henvender sig til
den dannede Almenhed og er holdt i en rolig og besindig Tone,
søgende at gøre Ret og Skel til begge Sider. Indledningsvis under
søges det, om der er Grund til at have en særlig Presselov, der
sætter særlige Skranker for den skriftlige Ytringsfrihed, hvilket
antages. Fordele og Ulemper ved et Censursystem gennemgaas, og
Forfatteren erklærer sig for et Ansvarlighedssystem. Dog kunde