200 / 345
178
T I D E N T I L 1 8 3 5
me, stod han dog ikke længere i samme personlige Forhold til
Domsmaterialet som før, da hans Artikler ofte saa at sige fremkom
i Forlængelse af hans egne Domsvoteringer. Afhandlingerne er lige
alsidig fordelt mellem Privatret, Retspleje og Strafferet, omend
Æmnevalget undertiden nærmest maa føres tilbage til Forfatterens
administrative Stilling. Han optog stadig nye Spørgsmaal til Un
dersøgelse, og naar han efterhaanden havde haft flere Punkter i et
større Æmne under Behandling, faldt det naturligt at udfylde de
tilbageværende Huller saaledes, at der kom en systematisk Helhed
ud deraf. Paa samme Maade, som han havde gjort det i Bogen om
Begrebet Tyveri, dannede han da samlende og afsluttende Frem
stillinger i de store Afhandlinger i Eunomia, der optog meget ældre
Stof. Afh. om Grundreglerne i Straffelovgivningen er saaledes en
Fornyelse af Indledningen til Kriminalretten i Juridisk Arkiv. Det
samme gjaldt selvfølgelig Haandbogen, der kan betragtes som en
anden Udgave af Supplementet, og som allerede var anlagt i en
Række Bidrag i Nyt jur. Arkiv.
Denne Ørsteds Arbejdsmaade medfører, at skønt han har rørt
ved snart sagt alle Æmner, er han — ligesom hans egne Domssam
linger forsyner ham med Domscitater — næsten overalt i Stanci
til at citere egne ældre Udtalelser om samme Spørgsmaal. I sine
Fortaler udbeder han sig Overbærenhed med Formen, undskyldende
sig med at hans mangehaande Forretninger kun levner ham spar
somme Fritimer. Det har sikkert været lettere for ham at udtrykke
sig ret ordrigt end at sammentrænge Talen. Desuden er det ham
magtpaaliggende at besvare alle Indvendinger og faa alle Modifika
tioner med. Derfor kan det ikke nægtes, at hans Undersøgelser sam
tidig med at gaa i Dybden har Tendens til at gaa stærkt i Bred
den, og da han i Tidsskrifterne var sin egen Redaktør, har han
haft god Adgang dertil. Men netop denne jævne Form uden Op
stilling og uden „Ordbram“ er os saa værdifuld som Kendetegn paa
Bestræbelsen efter at naa det fulde Overblik over Stoffet, inden der
tages Bestemmelse om dets Ordning. Den tilsyneladende større Sik
kerhed og Klarhed hos den formdyrkende Systematiker vil ofte bero
paa en ufuldstændig Iagttagelse, der har trukket enkelte Sider frem
og overset andre. Jævnsides med Forstandsklarheden gaar hos
Ørsted altid den varme Interesse for at gøre Ret og Skel i menne
skelige Forhold. Hans Retsbetragtning var tillige følelsesbetonet, og