21 / 104
De to første Vogne, som indregistreredes i København, tilhørte de
Herrer Cornelius Steffensen og A. C. Illum.
Automobillovens haarde Bestemmelser fik en skæbnesvanger Be
tydning for den unge Automobilindustri, som havde set Lyset her
hjemme. Denne Industri kvaltes bogstavelig talt i Fødselen, hvad der
vilde have været til stor Skade for Landet, om ikke en dansk Auto
mobilindustri paa anden Maade var skabt. Den kontrære Lovgiv
ning bevirkede, at den ene efter den anden af de danske Fabrikanter
maatte give op.
Priserne paa Automobiler var forøvrigt lave den Gang. Told
loven af 1863, som benyttedes endnu, kendte ikke Begrebet Automo
biler, saa ved Toldklarering heraf blev disse klassificeret som „— an
dre Vogne, Slæder etc." til en Told af 3 Skilling pr. Pund, og der
var overhovedet ingen Skat, hverken paa Vognene eller Benzinen.
Interessen for Motorkørsel, baade som Sport og som praktisk Kør
sel, var i stærk Vækst i store Kredse af Befolkningen, og der frem
kom mange Projekter om Oprettelse af Rutebilselskaber osv., men
de mødte naturligvis stærk Modvilje hos Myndighederne.
Den Motorlov, som vedtoges i April 1910, betød i visse Retnin
ger et Skridt fremad, men Loven kendetegnedes mest ved, at den
lagde en Afgift paa Automobilerne, fra 5—7 Kroner efter Vogne
nes HK.-Størrelse. Amterne kunde stadig selv bestemme, hvorvidt
Automobilerne maatte køre paa deres Veje, men flere af dem stillede
sig mere imødekommende end tidligere og tillod f. Eks. Natkørsel.
Først ved Loven af 29. April 1913 blev Natkørsel tilladt hele
Aaret ad visse Hovedlandeveje. Strandvejen blev delvis aabnet, Mak
simalhastigheden sattes til 50 km, Biveje aabnedes for lettere Køre
tøjer osv. Loven fik i det store og hele den Form og Affattelse, som
den har nu.
Saa kom Krigen med dens Forstyrrelse af Importen af Automo
biler. Gummi og Benzin svigtede ogsaa. I 1915 var Antallet af ind
registrerede Automobiler i Danmark dog naaet op paa 4331.
18