Her staar Fordvognen og Ford Motor Company‘s Indsats i første
Række, og det er fuldt berettiget at fremdrage dette Faktum til Be
lysning af den modstræbende og kaotiske Udvikling, som tidligere
havde fundet Sted.
København var blevet valgt som Sæde for den danske Fordfabrik
som Følge af sin centrale Beliggenhed, idet man herfra paa effektiv
og hensigtsmæssig Maade kunde varetage Ford Salg og Ford Service
inden for det Territorium, som Fabrikken skulde betjene, nemlig:
Danmark med Færøerne, Island, Norge, Sverige, Finland, de bal
tiske Stater, Polen, Fristaden Danzig og Tyskland.
Fabrikken i København fik til at begynde med kun den Opgave
at montere Vognene paa samme Maade, som Tilfældet var andet
steds baade i Amerika og i Europa.
Til Lokaler for den nye Virksomhed havde man paa Nørrebro lejet
Ejendommene Heimdalsgade 28, 42 og 44, hvorpaa laa nogle ældre
Lagerbygninger, der i Hast blev indrettet til Fabrik, Lager og Kontor,
men naturligvis var disse Lokaleforhold langtfra tilfredsstillende.
Som Supplement indkøbtes en Staalbygning fra Amerika, og
denne blev benyttet til Samling af aabne Karrosserier samt til Lager.
Produktionen paabegyndtes i Oktober 1919 med een Model
den aabne Model T-Touring — og naaede i Maanedens Løb op paa
14 Vogne pr. Dag — et efter Datidens Forhold imponerende Tal.
Der beskæftigedes 148 Arbejdere og 12 Funktionærer.
Selskabet opnaaede Bevilling til Oprettelse af Frilager med eget
Toldopsyn paa Fabrikken; denne Bevilling blev senere suppleret med
en Kreditoplagsbevilling.
Det viste sig hurtigt, at Henry Ford havde set rigtigt, da han valgte
København som Stabelplads for Automobilforsyningen til hele Nord
europa, idet man Gang paa Gang maatte sætte Produktionen op og
leje yderligere Lokaler for at imødekomme den stigende Efterspørgsel.
Aaret 1919 danner iøvrigt en Milepæl i Ford-Koncernens Historie,
idet Henry Ford da gav sit amerikanske Selskab den Størrelse, der
22