NatalieZahle

245

Slut den paa Jorden sammen til stor og rig Bedrift,

men glem dog ej at pege mod Land bag Skyens R ift;

Glem ej, mens midt i Kampen I staa med Glød paa Kind,

at dog til nye Baner gaar eders Vandring ind,

at sig engang skal sænke en allersidste Bro,

hvorover I med Skaren skal i Fortrøstning gaa,

og at saa der det gælder at møde tryg i Sind

hvert Øje, som hernede har set i eders ind.

Far vel da ud paa Banen, som den sig aabner nu,

tag modigt op jer Gerning med Haab og Tro i Hu;

vis fremad fuld af Glæde, vis opad fuld af Fred,

og luk hver Aften Øjet i Jesu Kærlighed!

Ogsaa i den lille Seminarieskole havde Frk. Zahle trods

sine bange Anelser mangen baade stor og lille Glæde. V i

sagde tit i Spøg til hende, at som i en stor Børneflok den

sidste blev den kæreste for Moderen, saaledes var nu Semi

narieskolen blevet hendes Kælebarn. Hun var, som jeg oven

for har nævnet, lykkelig ved at undervise de ældste Klasser

i Kristendomskundskab, og paa mange Maader har hun følt

og maattet føle, at hendes Arbejde i disse smaa Kredse havde

baaret rig Frugt.

Side om Side med Arbejdet i Seminariet gik endnu i nogle

Aar Læsningen paa Almuelærerindeholdet i den gamle Skik

kelse sin vante Gang, stadig under Ledelse af Frk. Anna

Hjort. Først i November 1896 afsluttede det sin regelmæs

sige Virksomhed, og samme Aar fratraadte Frk. Hjort efter

eget Ønske sin Stilling som Forstanderinde efter dog først

med den hende egne redebonne Uegennyttighed at have sat

det ny Privatseminarium i Gang og saaledes banet Vejen for

dettes ny Forstanderinder, Komtesse Knuth og Frk. Stein-

thal, efterladende, som Frk. Zahle skrev (Program 1897)

»i sit Eksempel sine yngre ogsaa for Sagen

le v e n d e

gejstrede Efterfølgere en Arv, som de er sig vel bevidste,

at det ikke er saa lige en Sag at hæve.«