NatalieZahle

246

Den Fest, der som sædvanlig afholdtes for de afgaaende

Elever, og som denne Gang faldt 25. November, formede sig

ganske naturligt til en Afskedsfest for Frk. Hjort. Ved denne

som ogsaa ved Lærerkredsens Fest nogle Dage senere, blev

hun hyldet med mange, baade alvorlige og humoristiske Taler

og Sange. A f disse glædede Frk. Zahles Sang hende mest

af alle. Den lød:

E t L iv i A r b e j d s k a a r

til nær ved Støvets Alder

fra tidligst Ungdomsvaar,

et f r e j d i g t Liv, fuldt støt og fast,

trods alt, hvad knuge kunde,

et Mod, som aldrig brast.

E t L iv i K æ r l i g h e d

til alle disse unge

i vekslende Geled. .

Hver en, som kom, og hver, som svandt,

s i n V ej til hendes Hjerte

bestandig aaben fandt.

E t L iv i T r o f a s t h e d

imod det Kald, hun fulgte,

mens Dagene de skred,

imod den Kreds, hvor sat af Gud,

sit høje Kald hun røgted

i Solskinsvejr og Slud.

Med L o v s a n g dybt i Bryst

et L iv i muntre Strømme

trods hver en Sorgens Dyst,

et L iv med lyse Syners Pragt,

af gode Minder hegnet,

med Takkeoffer bragt.

E t L iv i s t i l l e Bøn,

naar Aftenklokken ringed

til Hjemmets Fred i Løn,

hvor under Orgeltoners Brus

gik i den lave Stue

af Englevinger Sus.