245 / 314
2 4 2
for sig selv og sine Hjælpere vilde bede »Herren at mage
det saa underfuldt, saa mildt og huldt, at vi maa takke for
Hans Naade.« Derefter talte hun til den samlede Kreds i
Ord, der vel stod i Samklang med Sangens alvorsfulde Tone,
men der sikkert virkede velgørende og beroligende paa de
tilstedeværende, især da paa Forældrene, der gennem disse
Ord fik det hjerteligste og skønneste Tilsagn om den første
Rangs Plads, Børnene vilde komme til at indtage her i Sko
len. Hensynet til deres Tarv og deres V e og V el skulde altid
være det raadende, selv om derved Lærerindeelevernes In
teresser tilsyneladende vilde træde i Skygge, — t i l s y n e
l a d e n d e var Ordet, thi i Virkeligheden vilde den bedste
Vejledning herigennem gives dem til deres Fremtids Ger
ning. Frk. Zahle sluttede med at sige, at hun turde give dette
Tilsagn, fordi hun havde fuld Tillid til de to Forstanderinder,
der i det daglige Arbejde vilde lede Børnene og de unge, og
hun bad Forældrene ogsaa møde dem med den Tillid, der er
Betingelsen for et godt Samarbejde mellem Hjem og Skole.
To Dage efter begyndte Seminarieskolen sit Arbejde med
Børnene, der uhindret af noget fremmed Blik udviklede sig
støt og roligt i den Aand, Frk. Zahle ønskede maatte blive
den raadende, og næste Sommer stod Skolen rede til at mod
tage det første Hold Lærerindeelever. Atter var det Frk.
Zahle, der ved denne Lejlighed bød Velkommen og udtalte
sit Haab om, at dette Aar vilde komme til at betyde meget
for dem selv og for det Kald, de beredte sig til at optage.
Hun mindede dem om, hvad de var den Skole skyldig, i hvil
ken de nu fortroligt lukkedes ind, — »fortroligt«, føjede hun til,
»thi fra det Øjeblik, De er inden for Skolens Tærskel, har
De ej alene Hjemmets Ret, men ogsaa Hjemmets P ligt inden
for dets Dør. De har den P ligt at behandle alt, hvad De ser
herinde med den samme Diskretion, som De vil behandle Med
lemmerne i Deres eget Hjem med. Dette er nu ikke saaledes
at forstaa, at De ikke baade maa kritisere o s i Deres eget
Hjerte og med iErens Ansvar over for andre Mennesker.
Men det gælder særlig Børnene. Disse maa være Dem hel