Previous Page  244 / 314 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 244 / 314 Next Page
Page Background

2 4 1

snart viste sig at blive lykkelig baade for Pigeskolens og

for Drengeskolens Vedkommende. I den ny fortrinlige B yg ­

ning i Østersøgade, som opførtes til deres Brug, og til hvil­

ken Frk. Zahle nedlagde Grundstenen 15. December 1894,

fik de alle de ydre, gode Kaar, det havde været umuligt at

skaffe dem i Linnésgade, og i denne Kendsgerning fandt Frk.

Zahle Trøst i den store personlige Sorg, som Adskillelsen

havde voldt hende.

Med en beundringsværdig K raft — man huske hendes

mørke Syn paa selve Loven, hendes Sorg over, hvad dens

Gennemførelse kostede hende, og hendes forholdsvis høje

Alder — tog Frk. Zahle fat paa Arbejdet, som ufortøvet

skulde begyndes, thi skønt Øvelsesskolen ikke var nødven­

dig før to Aar efter det ny Seminariums Grundlæggelse

(September 1894) vilde Frk. Zahle med sædvanlig Frem­

synethed, at Barneskolen skulde være sat godt i Gang, inden

den aabnedes til Brug for Seminariets Elever. For straks at

kunne regne med saa stort et Antal Børn, at en rationel

Klasseinddeling kunde gennemføres, overtog »N.Zahles Skole«

allerede i Efteraaret 1895 to tidligere sammensmeltede Sko­

ler, nemlig Frøknerne Buchs og Køhiers, i alt 116 Børn, hvis

Ta l i Foraaret 1896 var steget til 156.

28. September 1895 afholdtes det »første Møde« i Semi­

narieskolen mellem Frk. Zahle, de to ny Forstanderinder,

Komtesse Knuth og Frk. Steinthal, de to tidligere Bestyrer­

inder, Frøknerne M. og Y . Buch, Børnenes Forældre, Lærer­

kredsen og den Seminarieklasse, der næste Aar skulde mod­

tage Vejledning i praktisk Skolegerning. Mødet indlededes

med en af Frk. Zahle til den Dag skrevet Sang, der, ulig den

frejdige og fortrøstningsfulde Klang, der som Regel var den

fremherskende, naar hendes Sang og Tale gjaldt et Arbejde

for Ungdommen, vidnede om den Frygt og Bæven, hvormed

hun gik til denne Gernings Begyndelse, om hvor lidt den ydre

Lov, ud af hvilken den var skabt, stemmede med hendes

Ønsker og Idealer, men ogsaa om den Alvor, hvormed hun

Natalie Zahle.