16 / 156
I.
HØK ERN E S KAAR IN D T IL 1817
K ernen i det middelalderlige Bysamfund var
Torvet,
hvor Om
sætningen mellem By og Land fandt Sted, og hvor enhver Vare, der
ude fra Landet bragtes til Salg, skulde sælges; thi paa Landet var al
Handel forbudt. P aa Torvet opkøbte Byens Købmænd Bøndernes
Produkter til Eksport. Det var deres Privilegium. Ingen udenlandsk
K øbm and m aatte købe paa Torvet, men kun hos Stadens Handlende.
P aa denne M aade sikrede den middelalderlige Stats Erhvervspolitik
den danske Købstadsborger en fast Plads i Landets Udenrigshandel,
idet enhver Vare m aatte passere Købmanden i Købstaden paa Vejen
baade til Forbrugeren, n aar det drejede sig om Import, og paa Vejen
fra Landet til den fremmede Købmand, n aar det drejede sig om
Eksport.
M en Torvet havde en anden Funktion, der efterhaanden træder
stærkere frem. Det er ogsaa Stedet, hvor Byens Indvaanere uden
Hensyn til deres Erhverv køber de daglige Fornødenheder af Torve
bønderne.
E fterhaanden som der mod Middelalderens Slutning opstaar større
Byer, d. v. s. Byer med over 5000 Indbyggere, opstaar der i disse en
Underklasse, der i det 16. Aarhundrede bliver ret talrig. Denne U n
derklasse udgøres af Smaahaandværkere, hvervede Soldater, Arbej
dere, Matroser og andre Smaafolk, der levede i yderst smaa Kaar.
De havde derfor ikke R aad til at handle paa Torvet, idet Torvekøb
forudsatte, at m an var i Stand til at købe i visse Minimumskvanta,
der dog var for store for de fattige. Der skyder sig derfor en Klasse
af Mellemhandlere ind. Denne Klasse er
Høkerne,
som paa Torvet
køber Smaafolks daglige Fornødenheder i de Kvanta, hvori de faas,
for saa senere at udhøkre dem skillingsvis. Det vil derfor være klart,
11