20 / 156
Kød og derfor lettere kunde udstykkes i smaa Partier, har sikkert
bidraget hertil.
Blandt de mange Kriseforanstaltninger, som den svenske Belejring
af København
1658— 60
gav Anledning til, er der ogsaa een, der
retter sig mod Høkerne. Disse var naturligvis kommet i en fortvivlet
Situation, idet Torvehandelen jo maatte indstilles paa Grund af Be
lejringen. Den eneste Tilførsel, der derfor kunde blive Tale om, be
sørgedes ad Søvejen, og Forordningen, der er dateret
9
. Oktober
1659
, beretter om, hvorledes Høkerne bestormer Skipperne paa Rhe-
den og Toldboden, der ankommer med Varer »udi denne besværlige
Krigstid«, og videre anklages Høkerne for at »udprange« de her
købte Varer »til stor Dyrche (i dyre Domme) andre Indvaanere her
udi Staden til stor Skade og Nachdel«, hvilket i alvorlige Vendinger
forbydes dem. Denne tilsyneladende samfundsfjendske Handlemaade
er dog for saa vidt undskyldelig, som Høkerne altsaa ved Torvehan
delens Indstilling var berøvet deres Levebrød.
Torveforholdene gav stadig Anledning til Uro og Besværligheder.
I det kgl. Biblioteks Haandskriftsamling findes et Manuskript for
fattet af en københavnsk Præst,
Magister Anders Hjørring.
Det inde
holder en Række Optegnelser fra Aaret
1668
. Da det fremgaar, at
Magisteren havde en vis Sympati med Høkernes vanskelige Stilling,
kan det have sin Interesse at fremdrage det her. Blandt Aarets Be
givenheder nævnes, at »udi dette Aar . . . . blev den røde Fane med
et hvidt Kors udi paa alle Torve, hos alle Porte og ved Stranden
hver Torvedag opsat. Saa længe den var opsat, maatte ikke Høkere
eller Høkersker købe med Bonden, men alene Borgere og Indvaanere
til deres eget Huses Fornødenhed. Denne Fane skulde staa fra Mor
gen til
10
slet, siden blev den nedtaget«, hvorefter der var frit Slag
for Høkerne. Hjørring er ingen Ven af denne Skik, som han ikke synes
passer for Danmark — (den er nemlig, oplyser han, indført fra Tysk
land), thi her i Landet er der »Guds Velsignelse til Overflod«, saa
at begge Parter, Borgere og Høkere, saamænd godt kunde handle
paa samme Tid. I øvrigt kan Bestemmelsen let omgaas, idet Bonden
og Høkeren, der har staaet i Handelsforbindelse med hinanden i lang
Tid, jo bare stikker Hovederne sammen, saa at Bonden holder saa
høj en Pris paa sine Varer indtil Klokken
1 0
, at de ikke er solgt, in
den Høkeren viser sig paa Skuepladsen. Sine Høkersympatier lufter
han videre i følgende Vendinger: »Saa er her og mange godt Folk i
*5