21 / 156
København, som heller vil unde en fattig Borger og Borgerske ( altsaa
Høkere og Høkersker) et P a r Skilling at købe dem noget til Bedste,
end de selv vil have Um age at oppasse paa Torvet eller sinke deres
Folk og Tyende dermed, synderlig at Høns etc. ere ikke saa dyre i
K øbenhavn som i de store tyske Stæder«. Sine Betragtninger afslutter
han med et P ar ironiske kommunalpolitiske Bemærkninger. Nu tror
m an, at m an ha r gavnet Byen saa meget ved at ansætte et P a r Folk,
som m an skal lønne og »soide« for at passe Fanerne, som om nogen
h a r opnaaet bedre Køb derved.
I 1684 udkom en ny Torveordning, som oven i Købet blev trykt.
Heri fastslaas Branchedelingen mellem de københavnske Torve. De
Torve, som blev Høkernes Hovedtorve ved denne Forordning, er
Gammel- og Nytorv sam t Vestertorv, d. e. Pladsen indenfor Vester
po rt ved Udmundingen af det nuværende Vestergade i Raadhusplad-
sen. Det er de egentlige Bondetorve, hvor Bønderne m aa forhandle
alle deres Produkter. Saltet Fisk sam t Fjerkræ m aatte endvidere sæl
ges paa Vandkunsten. Det gamle Høkertorv, nemlig G raabrødretorv,
beholder af Høkervarer kun Saltfisk sam t Amagervarer, mens det
ellers tages i Besiddelse af Hue- og Pjaltekoner sam t Pottemagere.
Amagertorv reserveredes Amagerbønderne for alle deres Varer.
F ra Slutningen af det syttende Aarhundrede begynder vi at kunne
skimte Konturerne af den Næringslovgivning, som med faa Foran
dringer blev ved at bestaa, indtil Næringsfriheden indførtes i 1857.
M an begyndte paa en M aade i M idten ved at oprette de saakaldte
Kræmmerlaug, der repræsenterede Detailhandlerstandens Overklasse,
medens Yderfløjenes — Storkøbmændenes og Høkernes — Forhold
først senere fandt deres Form. Det blev Oprettelsen af Hørkræmmer-
lauget, der gav Anledning til, at m an ogsaa fik reguleret Høkerstan
dens K aar. Det fastsloges nemlig i
Hørkræmmernes Laugsartikler
af
10/io 1722, at Høkernes Handelsberettigelse skulde omfatte de selv
samme T ing som Hørkræmmernes med den afgørende Forskel, at
Høkerne kun m aatte sælge disse V arer i de m indst mulige Mængder,
kort sagt udhøkre dem skillingsvis. Alligevel havde det en stor Betyd
ning for Standen, at den nu havde faaet sin egen afgrænsede Handels
berettigelse, der omfattede saa forskellige V arer som saltet Kød og
Fisk, Tørv, Brænde, Sand og deslige Grovvarer til den daglige Hus
holdning. H er havde m an da et Holdepunkt, fra hvilket m an kunde
forsøge sine smaa Fremstød med større eller m indre Held.
16