HøkerforeningenKøbenhavn

hver at forsyne«. H vad Aldersgrænsen angik, fand t m an, at den

vilde komme til at stride mod sin Hensigt. Forbeholdes den Folk,

som er blevet 40 A ar gamle uden a t have ud rettet noget her i Livet

før den T id, risikerer m an netop, at Høkerne bliver en Stand af

»uduelige, ja slette Subjekter«. Holder m an paa den anden Side

saadanne Folk fra Høkeriet, som er arbejdsløse, før de er 40, ja saa

opnaar m an blot, at de bliver Mennesker, »hvis Uvirksomhed, L ider

lighed og T ran g gør dem til Hobe til slette Borgere, der befordre, vel

og forføre til slette Sæder og slet Husholdning bland t den lavere

Almueklasse«.

D et er i det hele Kommercekollegiet meget imod, at Høkerne saa-

ledes slaas i H artko rn med de andre smaa Næringsveje. Det fore

kommer tværtimod Kollegiet, a t Høkerne »kvalificere sig til nøjere

at tages i Betragtning«.

Det første Forhold, som m an kunde ønske at faa ændret, var H ø

kernes meget omdiskuterede R et til at udskænke 01 og Brændevin til

»staaende Gæster«. Det antoges almindeligt, at Høkerne, som havde

Lov at forhandle disse Drikkevarer, ogsaa havde Lov at udskænke

dem i smaa P artier til deres Kunder, under den udtrykkelige For

udsætning, a t Kunderne ikke satte sig til Borgeleje. »Siddende Gæ

ster« var Værtshusholderes og Ø ltapperes Privilegium. Høkerne

havde altsaa, om m an m aa udtrykke sig i moderne Sprog, Lov til at

drive 01 - og Snapsebar. Og i denne Egenskab var Høkerbutikerne

stærkt søgt, navnlig af arbejdsklædte Personer, som p a a Vej til eller

fra Arbejdspladsen, ja vel ogsaa lejlighedsvis i Arbejdstiden, følte

T ran g til en hurtig Hjertestyrkning, som m an uden videre Dikke

darer kunde indtage hos Høkeren i Kælderen. Dette Forhold ønskede

Kommercekollegiet ophævet, ikke, som vi skal se, for at skade H ø

kerne i deres beskedne Næring, men tværtimod som det første Led

i den Hævelse af Standen, som m an i Kollegiet ønskede gennemført.

Det er i det hele urigtigt, synes man, a t andre Næ ringer skal blandes

med Skænkestuen, der som Næringsvej m aa betegnes som den

»mindst agtbare, fordi den er fra Svir, Tids-, Velfærds- og Sundheds

Ødslen næsten uadskillelig«. Høkerhandelen i en saa stor S tad som

København er en vigtig og nødvendig Handel, der, n a a r den drives,

som den bør og skal, ogsaa burde anses for agtværdig. Den bør ikke

underkastes den Nedværdigelse, som ligger i hele Skænkestuebe

grebet.