![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0028.jpg)
Det er ogsaa en Misforstaaelse, at hvem som helst kan drive Høker
handel, hævder Kollegiet videre. »Ved Høker eller Viktualiehande-
len er det vel saa vigtigt som ved nogen anden Handelsgren, at den
drives af Mennesker, der forstaar den og have almindelig god saavel
Købmands- som Menneskedannelse, at de have solid Varekundskab
i, hvad der vedkommer deres Fag, vide, hvorfra og hvorledes de for
skaffe sig de bedste V arer for de bedste Priser, forstaa at holde Regn
skab og Bøger, ere i K u ltu r som i Sæder agtbare Folk og ej hendøse
den for deres H andel vigtige T id paa Brændevinsbeværtninger for
laveste Almuemennesker i en Skænkestue eller Krokælder«. Det er
jo et smukt og hø jt Ideal, der her holdes op som Maal for den gode
Høker. M en Kollegiet lod det ikke blive ved moralske Betragtninger
alene. Det fremkom med et virkeligt sensationelt Forslag. Idet m an
henstillede til Danske Kancelli at se bort fra Kommissionens Forslag
om en 40 Aars Aldersgrænse, foreslog m an lige ud, at Høkernæringen
frem tidig skulde forfremmes til at være en Laugsnæring. N aa r man
ved Læsningen af disse Sider har forstaaet, hvorledes m an i Datiden
almindeligvis saa paa Høkerne, vil m an ogsaa forstaa, hvor epoke
gørende et saadan t Forslag m aatte være. Hvis det var blevet gen
nemført, vilde Høkerne altsaa være rykket frem paa Linie med den
københavnske Detailhandlerstands eksklusive Overklasse, de fem
Handelslaug: V inhandlerne, Klædekræmmerne, Urtekræmmerne,
Hørkræmmerne og Isenkræmmerne. Det vilde radikalt have for
andret Standens Vilkaar, idet m an kun efter Læretid og Svende
prøve vilde have kunnet virke i Lauget og først efter en svær Eks
amen vilde have kunnet opnaa at blive selvstændig Høker. Det tje
ner Medlemmerne af Kommercekollegiet til Ære, at de hævede sig
over Tidens Fordomme i deres Syn paa Høkerhandelens Mission.
De er de første her i Landet, som har forstaaet, hvad det betyder for
et Samfund, at Handelen med Levnedsmidler foregaar under de
mest betryggende Former.
Men Sam tiden var ikke moden til at forstaa Betydningen af de
Tanker, der rummedes i Kommercekollegiets Bemærkninger til Kom
missionsforslaget. Danske Kancelli, der skulde redigere det endelige
Forslag til en Lov, kvalte Planen i forholdsvis Stilhed. Det var
Anders
Sandøe Ørsted,
hvis Votum i Sagen blev afgørende, og det indeholder
vedrørende Høkerne blot en Henvisning til, at Sagen for deres Ved
kommende uden Tvivl vil blive afgjort hurtigere end selve den egent -
2 3