HøkerforeningenKøbenhavn

I I I .

H Ø K ERN E OG NÆ R ING S FR IH ED EN

Forordningen af 1817 betød en yderligere Forringelse af Høker

standens K a a r ved sine Aldersbestemmelser. Ganske vist kunde den

enkelte Høker gnide sig i Hænderne ved Tanken om, at Adgangen

til Faget var blevet spærret for unge raske Mænd, men til Gengæld

havde m an faaet sat et Stempel paa sig som socialt mindreværdige

derved, at det jo var slaaet fast, at Høkerborgerskab var en Form for

Fattigforsørgelse. Det var haarde V ilkaar for de Medlemmer af S tan

den, som havde deres Æresfølelse i Behold. M en der er ingen Tvivl

om, at Flertallet hyggede sig i de smaa K aa r uden at spekulere over

det ydmygende i deres Stilling. Derimod undlod de andre Sam

fundsklasser ikke ved enhver Fejlighed at vise Høkerne deres Foragt.

Det gjaldt ikke m indst Akademikerne, fra hvis Kreds den national

liberale Frihedsbevægelse udgik. Disse Mænd, der i 1849 ^ den

almindelige Valgret indført, saa med den største Foragt ned p aa de

Smaahandlende. De var nok frihedsvenlige, m en paa ingen M aade

Demokrater. I en bekendt

Ordbog over enstydige danske Ord

fra

denne T id faar m an gennem Definitionerne af Begrebet Høker et

ganske godt Billede af Overklassens Opfattelse af denne Stand. Saa-

ledes hedder det: »Undertiden kan ogsaa

Handelsmand,

som et ube

stemt Udtryk, betyde m indre end

Købmand .

N aa r en

Spækhøker

er paa P arterret kommen i Samtale med sin Nabo, og denne spørger

ham om hans Fag, vil han uden Tvivl skamme sig ved at lade Spæk

høkeren komme frem ; han vil paa den anden Side maaske undse sig

for at kalde sig

Købmand ,

da dette O rd ha r en engere (snævrere)

Betydning, og fortæller nu, han er en

Handelsmand«.

»Det, som

indbringes paa Axeltorvet, køber

Høkeren.

D a

Kræmmeren

plejer

at have et kostbarere Vareoplag end Høkeren, og denne mere sælger