36 / 156
kercorporationen, Spækhøker
Wibe,
kun een T ing at tilføje, da hans
T u r kom, nemlig M jød. Det vil ses, at denne tilsyneladende brogede
Liste h a r sine bestemte Retningslinier, der i øvrigt for de fleste Varers
Vedkommende falder sammen. Det er dels Varer, der, som det hed
der, »tjener de første Fornødenheder«, dels Varer, der er af dansk
Oprindelse. En Undtagelse danner paa dette Tidspunkt T jæ re og
Salt, der hører til de Varer, som Høkerne havde Lov til at forhandle
detail i Henhold til Hørkræmmernes Laugsartikler. Der kan dog
næppe være nogen Tvivl om, at allerede paa dette Tidspunkt var
det Levnedsmidlerne, der var de dominerende hos Høkerne; de var
faktisk ved a t blive rigtige Spækhøkere. Men det er klart, at naar
m an bliver spurgt om, hvad m an mener, m an ha r Lov til at handle
med, ja saa tager m an det hele med. Det er jo altid rart at have lidt
at slaa af pa a under en eventuel Forhandling.
De to Formænd fordristede sig ogsaa til paa deres Standsfællers
Vegne at fremføre nogle Ønsker for den fremtidige Lovgivning. Hvad
der laa dem særligt paa H jerte, var Spørgsmaalene om de Kvanta,
i hvilke de m aatte udsælge 01 og Brændevin. De var efter Høkernes
Mening for store, og det m aa m an jo egentlig give dem Ret i. En
Snaps paa en halv Pægl er en ganske voksen Dram at indtage under
et kort staaende Besøg ved en Høkerdisk, særlig i Betragtning af, at
det m indste K vantum 01 , m an kunde slukke efter med, var en halv
Pot. M an paaberaabte sig ikke uden en vis Logik, at det var for
underligt, at Høkerne, hvis Særkende det dog ellers var, at de kun
m aatte handle i smaa Portioner, netop paa dette ene Punkt ikke
havde faaet denne R et beskaaret. N aar Høkerne saa gerne vilde have
R et til at udskænke i smaa Kvanta og ikke vilde nøjes med at sælge
de nævnte Drikkevarer ud af Huset, hang det sikkert ogsaa sammen
med, at de gav sig af med at servere Smørrebrød. D. v. s. servere er
maaske et lidt vel mondænt O rd i denne Forbindelse, for det, der
foregik, var naturligvis, at m an skar en Skive Rugbrød, smurte den
paa Disken, lagde en Skive Ost paa og langede den over til Kunden.
Høkernes Smørrebrødssalg er saaledes af gammel Dato, men der er
næppe mange Lighedspunkter mellem de gamle Høkerklemmer, man
fik stukket i H aanden til øjeblikkelig Fortæring, og de yderst delikate
Pakker med højt Smørrebrød, som en moderne Viktualiehandel kan
præstere. T il Gengæld maa m an jo nutildags gaa andetsteds efter
Drikkevarerne.
3 i