

træde i K raft, skulde der saa fastsættes Brændevinsafgift for de ny-
tilkomne Høkere, medens de gamle skulde vente med at betale Skat
ten, til Loven traad te i K raft. H er mente Magistraten, at m an pas
sende kunde forlange 10 Rdl. aarligt, men Borgerrepræsentationen
forlangte det nedsat til 5, og herved blev det saa. M an vilde tage
blidt paa de nye i deres første vanskelige Tid, siden kunde m an saa
hæve Taksterne, der jo havde et dobbelt Formaal, nemlig at bringe
Penge i Kassen og samtidig indskrænke Antallet af smaa Udsalgs
steder. E fterhaanden som de gamle Høkere, der bevarede deres U d
salgsret til Brændevin, saa længe de levede, faldt fra, ophørte ganske
langsomt Høkernes Brændevinshandel, som jo havde været et af de
mest omdiskuterede Punkter i deres Næringsret. Og hermed var man
i Virkeligheden kommet endnu et Skridt videre i Retning af den rene
Viktualiehandel.
Næringsfrihedens Indførelse ram te Laugene og Korporationerne
meget haard t. M an sagde Farvel til Fortiden og deponerede Proto
kollerne i Arkiverne. Over for Frem tiden var m an usikker. Nærings
loven tillod en Omdannelse af de gamle Foreninger, men det var
tydeligt, at Meningen med denne Bestemmelse kun var at sikre
en forsvarlig Adm inistration af de Pengemidler, der var knyttet til de
forskellige Laug og Korporationer. For Høkernes Vedkommende fik
dette ikke synderlig Betydning, da
Stiftelsen
jo var en Forening for
sig uden organisk Tilknytning til Høkercorporationen. Derfor er de
omdannede Foreningers Politik i de første Aar efter Næringsfrihedens
Indførelse yderst fam lende; og det er først efterhaanden, at der sker
en Omdannelse af dem, til hvad vi forstaar ved Handelsforeninger i
moderne Forstand. For de fleste Foreningers Vedkommende, saaledes
ogsaa for Høkercorporationen, betød de første Aar en decideret T il
bagegang baade i Foretagsomhed og Medlemstal. Mange af de nye
Høkere savnede den Standsfølelse, som i godt og ondt havde bundet
de gamle sammen under Næringstvangen. Først op i 1870erne be
gynder m an a t faa Ø jnene op for Betydningen af Sammenhold ogsaa
under de nye Vilkaar. Den stadig haardere Kamp for Eksistensen
gør efterhaanden Organisationstanken populær. Det er ganske
mærkeligt, at den Begivenhed, der skulde til for at sætte Liv i Høker
corporationen, var en Sammenslutning af denne og Stiftelsen, som
fandt Sted i 1877,
°g
hvorved den nye Organisation tog Navnet
Høkerforeningen.
Det Slægtled af Mænd, der traadte frem ved denne