35 / 156
der var kendt for sin Interesse for Næringsspørgsmaal, saaledes havde
han udarbejdet en H aandbog i Næringsret. Kommissionens Betænk
ning foreslog stort set Indførelsen af Næringsfrihed i København,
hvad der jo i sig selv er bemærkelsesværdigt, som m an jo stadig
levede under Enevælden, der saa ofte er blevet lagt for H ad for
sine reaktionære Synspunkter. Forslaget fik for saa vidt en krank
Skæbne, som det naaede gennem Kancelli og Stænder helt frem til
Kongens Underskrift; m en her stoppede Sagen, rimeligvis dels paa
G rund ,af det tilspidsede Forhold i Hertugdømm erne og dels paa
G rund af Kongens tiltagende Svaghed. Im idlertid var det i det store
og hele dette Forslag, der som den Fugl Fønix genopstod i 1857 blot
udvidet til at om fatte baade Næringsfrihed for Haandvæ rkerne og
Afskaffelse af Købstædernes gamle Privilegium paa H andel og visse
A rter af Haandvæ rk.
U nder hele denne langvarige Sags Behandling kom ogsaa Høker
nes fremtidige Stilling under Debat. Regeringen havde ønsket, at den
i 1840 nedsatte kommunale Kommission skulde føre mundtlige For
handlinger med de Næringsdrivendes Formænd for p a a denne
M aade at faa et Billede af, hvorledes disse saa pa a Spørgsmaalet om
Indførelse af større Frihed. Der blev optaget Protokol over Forhand
lingerne, og denne Protokol er bevaret. M an kan ikke paastaa, at
disse Sam taler gik Slag i Slag. M an begyndte i 1840 med Grosse
rerne og arbejdede sig langsomt ned gennem Rangforordningen, til
m an i det sidste Møde den 4. April 1843 endelig naaede til Høkerne.
Tonen var ikke den samme ved dette Møde, som den havde været
ved de andre. Det var ellers Skik, at m an opfordrede de mødende til
at udtale sig frit, men her havde det nærmest K arakter af et Forhør.
»Først frem traadte Spækhøker
Gram,
1. Form and for Høkercorpora-
tionen«. H an blev spurgt om, hvilke Artikler, h an mente, Høkernes
Næringsret omfattede, og det kan derfor have sin Interesse at høre,
hvorledes Høkerne selv opfattede deres Stilling paa dette Tidspunkt.
E fter hans Mening tilkom der Høkerne følgende Artikler: Smør, Ost,
Flæsk, allehaande røgede og saltede Varer, saavel af Kød som af
Fisk, indenrigs Mel og Gryn, Perlegryn undtagne, Rugbrød i Skiver
og Hvedebrød, Salt, T jæ re, T ran , Fys i Stykkevis, Æg, Mælk, Fløde,
Svovlstikker, Tørv, Brænde og Sand, tillige 01 og Brændevin, det
første dog ej i m indre M aal end halvpottevis, det andet kun i Halv-
pæglevis«. Hertil havde hans Kollega, den anden Form and for Hø-
3 0