41 / 156
Lejlighed, fik drevet Organisationen vidt frem. Ikke alene deres egen
Organisation fik de gjort stærk, men de kom snart til at spille en
frem trædende Rolle ved Arbejdet paa at samle den københavnske
Detailhandel under en Fællesorganisation. D a m an den 14. Novem
ber 1890 fik stiftet
»D et staaende Udvalg«
for de københavnske De
tailhandlere (fra 1892:
De københavnske Handelsforeningers Fælles
repræsentation)
var Høkerforeningen blandt de 14 stiftende Forenin
ger. I dette Organisationsarbejde ha r Høkerforeningen siden da
spillet en vigtig Rolle.
Enhver kan forstaa, hvilken Rolle Næringsfriheden kom til at spille
for Fornyelsen af Blodet inden for den københavnske Høkerstand. Om
Indehaverne af de gamle Borgerskaber ved vi, at de enten havde
været 45 Aar, da de begyndte deres Forretning, eller at de havde
faaet Borgerskabet, fordi de paa G rund af Sygdom eller Invaliditet
ikke duede til andet. Ind i dette Fattigforsorgserhverv søger nu en
Række unge, initiativrige Mænd, der drømmer om en Frem tid, hvor
de gamle blot havde tænkt paa at ride deres Alderdom af under
fredelige omend smaa K aar. De nye Folk beviser, at der ikke er nogen
Grænse for, hvor vidt en dygtig Spækhøker kan drive det. Og Tiderne
er med dem. Københavns kolossale Vækst i disse Aaringer giver be
standig nye Muligheder. Høkernes gamle Kunde, Arbejderklassen,
n aar gennem sin Organisation ud over Proletarstanden og skaffer sig
taalelige Livsvilkaar, saa at Kundernes stigende Levestandard mulig
gør en stadig Specialisering som stedse mere udpræget V iktualiefor
retning. T jæ re, Koste, Sand og Svovlstikker forsvinder i disse Aar
ganske stille, medens Forretningernes Omdannelse i Retning af det
moderne Ideal skrider roligt frem. E t helt nyt M arked vinder Vik-
tualiehandlerne sig i Overklassen, hvis gamle Foragt for Høkerne ad
skillige Gange er fremhævet. Udviklingen medfører nemlig, at Torve
handelen ophører for Fødevarernes Vedkommende. Flæsket kommer
nu fra andre Steder end fra Valbyboerne. En anden T ing, der
utvivlsomt gør sig gældende, er, at den stigende Tyendeløn foraar-
sager, at Hjemmefremstillingen af en Række Spisevarer ophører,
ligesom K ravet om friske Levnedsmidler skærpes, saa at m an hellere
vil købe frisk i smaa P artier end billigt i store, der let fordærves gen
nem en utilstrækkelig Opbevaring. Saaledes bliver i Slutningen af
det forrige Aarhundrede Viktualiehandleren et fast Led i den Række
Handlende, med hvilke enhver Husstand har Forbindelse. Denne U d