men n a a r det kommer til deres personlige Pengepung eller til »de
lokale Forhold«, som det hedder i en »Folkefiende«, ja saa faar
Piben ofte en anden Lyd. Müller syntes altsaa som Kommunalmand,
at Høkerborgerskabet var en fortræffelig Form for Fattigforsørgelse
og Alderdomsunderstøttelse, der kunde spare Kommunen mange
Penge, og derfor fik Høkerborgerskabet Lov at vandre over i det nye
Lovforslag. M en i 1857 gik det ikke, selv om han gjorde Forsøget
igen.
Da nu Müller var de Nationalliberales Næringslovsekspert, blev
det overdraget ham at udarbejde det nye Forslag, og det laa i alt
væsentligt paa Linie med det dødfødte fra Fyrrerne. Bestemmelserne
om Opnaaelse af Høkerborgerskab staar i § 46, 2. Stk., i det ny For
slag. Aldersgrænsen er fremdeles sat til 40 Aar, medmindre m an har
haft andet Borgerskab før, i hvilket Tilfælde m an kan faa det i
30 Aars Alderen. Hertil føjedes i Overensstemmelse med den gamle
O rdning fra omkring 1817: »Dog skal Høkerhandel ogsaa kunne til-
staas en yngre i saadanne særegne Tilfælde, hvor det oplyses, at denne
formedelst Sygdom eller andet Uheld, som ikke er selvforskyldt, er
sat ud af S tand til at ernære sig som tidligere«.
Ved første Behandling i Folketinget udtalte navnlig
Tscherning
sig
med megen Utilfredshed om Müllers Forslag, som han ikke fandt
vidtgaaende nok, men opfyldt af gammeldags Hensyn til »de lokale
Forhold«. Mellem første og anden Behandling underkastedes Lovfor
slaget en Udvalgsbehandling. I Udvalget havde adskillige af Folke
tingets største Navne, ikke alene dengang, men til alle Tider, deres
Sæde, saaledes
Tscherning, I. A . Hansen og Monrad.
Af Mændene
i anden Række kan nævnes
Müller,
der var Ordfører,
Hother Hage
og
Rimestad.
D a Betænkningen kom, stod der om § 46 kort og godt:
»Andet Stykke. Udgaar«. Dermed var Aldersgrænsen og alt det, der
gjorde Høkerborgerskabet til Fattigforsørgelse, med eet Slag fjernet.
Og ingen ytrede senere under Forhandlingerne et eneste O rd til For
svar af Aldersgrænsen. Dermed var det offentlige sociale M indre
værdsstempel fjernet. Høkeren var nu ligestillet med enhver anden
Borger. Gammel U ret var bortvejret i en Haandevending. Der kan
ikke være nogen Tvivl om, at Müller under Udvalgsforhandlingerne
i Tscherning mødte en Modstander, han ikke kunde magte, en Mand,
hvis politiske Syn ikke var bundet af Dagen og Vejen, men som
mere end nogen anden dansk Politiker har formaaet at se langt ud