

i Frem tiden, og hvis V erden ikke var indskrænket af Københavns
snævre Volde saaledes som Müllers. Som for Høkernes P arag raf saa-
ledes fejede Tschem ing den ganske Lov ren for alle Müllers Smaa-
ligheder, der bundede i den gamle T id, som h an vel havde været
med til at bekæmpe, m en som han alligevel ikke havde form aaet at
hæve sig over.
Som rimeligt kunde være, gav den lette Adgang til Erhvervelse af
Høkerborgerskab, som den nye Næringslov indførte, Anledning til en
stærk Tilstrømning af nye Høkere. Ved Folketællingen i 1855 havde
Byen haft 498 Høkere, men alene fra Næringslovens Udstedelse 29.
December 1857 til den 10. November næste Aar, altsaa i Løbet af
11 M aaneder, løstes der ikke m indre end 155 nye Høkerborgerskaber.
Det gav naturligvis Bagslag, saa at m an i 1860 er nede paa 577
Høkere ialt. Om det var de nye, der bukkede under, eller de gamle,
der blev trængt ud, lader sig ikke for Øjeblikket afgøre. Højst sand
synligt var det et baade— og.
I Henhold til den nye Næringslov paahvilede det Kommunalbe
styrelsen at udarbejde en Høkervedtægt, og Udkastet til en saadan
udarbejdedes af Borgerrepræsentanterne Landsoverretsprokurator
Larsen
og K ap tajn , Brygger
Bjerre.
Den 8. M arts 1858 blev det
forelagt for Borgerrepræsentationen til Godkendelse, som opnaaedes
uden større Diskussion. Vedtægten indeholdt kun 2 Paragraffer,
hvoraf § 1 handlede om Handelsberettigelsen, der omfattede de gam
melkendte Artikler, medens § 2 omhandlede det prekære Udskænk-
ningsspørgsmaal. H er fastsloges det, a t de Høkere, som ikke frafaldt
Udskænkningsretten, for Frem tiden skulde svare en Afgift for Ret
til Udskænkning af stærke Drikke, saaledes som det var bestemt i
Næringslovens § 72.
Disse Bestemmelser skulde stadfæstes af Indenrigsministeriet, og
her stødte de paa Modstand, idet M inisteriet ikke kunde gaa med til
at anerkende de ikke-udskænkningsberettigede Høkeres R et til Bræn
devinshandel. Skønt Magistraten og Borgerrepræsentationen heri var
principielt uenige med Indenrigsministeriet, føjede de dog dettes
Ønske, hvorefter den ændrede Vedtægt bekendtgjordes ved en Raad-
stueplakat af 12. Jun i 1858. For Frem tiden havde Høkerne derefter
ikke Tilladelse til at sælge Brændevin, m en derimod — underligt
nok — 01 og M jød.
For T iden indtil 1. Ja n u a r 1862, da den nye Næringslov skulde
3 4