Previous Page  39 / 156 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 39 / 156 Next Page
Page Background

i Frem tiden, og hvis V erden ikke var indskrænket af Københavns

snævre Volde saaledes som Müllers. Som for Høkernes P arag raf saa-

ledes fejede Tschem ing den ganske Lov ren for alle Müllers Smaa-

ligheder, der bundede i den gamle T id, som h an vel havde været

med til at bekæmpe, m en som han alligevel ikke havde form aaet at

hæve sig over.

Som rimeligt kunde være, gav den lette Adgang til Erhvervelse af

Høkerborgerskab, som den nye Næringslov indførte, Anledning til en

stærk Tilstrømning af nye Høkere. Ved Folketællingen i 1855 havde

Byen haft 498 Høkere, men alene fra Næringslovens Udstedelse 29.

December 1857 til den 10. November næste Aar, altsaa i Løbet af

11 M aaneder, løstes der ikke m indre end 155 nye Høkerborgerskaber.

Det gav naturligvis Bagslag, saa at m an i 1860 er nede paa 577

Høkere ialt. Om det var de nye, der bukkede under, eller de gamle,

der blev trængt ud, lader sig ikke for Øjeblikket afgøre. Højst sand­

synligt var det et baade— og.

I Henhold til den nye Næringslov paahvilede det Kommunalbe­

styrelsen at udarbejde en Høkervedtægt, og Udkastet til en saadan

udarbejdedes af Borgerrepræsentanterne Landsoverretsprokurator

Larsen

og K ap tajn , Brygger

Bjerre.

Den 8. M arts 1858 blev det

forelagt for Borgerrepræsentationen til Godkendelse, som opnaaedes

uden større Diskussion. Vedtægten indeholdt kun 2 Paragraffer,

hvoraf § 1 handlede om Handelsberettigelsen, der omfattede de gam ­

melkendte Artikler, medens § 2 omhandlede det prekære Udskænk-

ningsspørgsmaal. H er fastsloges det, a t de Høkere, som ikke frafaldt

Udskænkningsretten, for Frem tiden skulde svare en Afgift for Ret

til Udskænkning af stærke Drikke, saaledes som det var bestemt i

Næringslovens § 72.

Disse Bestemmelser skulde stadfæstes af Indenrigsministeriet, og

her stødte de paa Modstand, idet M inisteriet ikke kunde gaa med til

at anerkende de ikke-udskænkningsberettigede Høkeres R et til Bræn­

devinshandel. Skønt Magistraten og Borgerrepræsentationen heri var

principielt uenige med Indenrigsministeriet, føjede de dog dettes

Ønske, hvorefter den ændrede Vedtægt bekendtgjordes ved en Raad-

stueplakat af 12. Jun i 1858. For Frem tiden havde Høkerne derefter

ikke Tilladelse til at sælge Brændevin, m en derimod — underligt

nok — 01 og M jød.

For T iden indtil 1. Ja n u a r 1862, da den nye Næringslov skulde

3 4