37 / 156
Af Hensyn til den arbejdende Klasse, som de to Formænd paa-
beraabte sig som deres Hovedkunder, ønskede m an at kunne sælge
brændt Kaffe og Sukker, idet disse Klasser af Befolkningen i Regelen
m aatte gaa til deres Arbejde, længe før de fine Urtekræmmere, som
havde Eneret paa disse Varer, kom ud af Fjerene, hvorimod H ø
kerne selvfølgelig var indstillet paa at have meget tidligt aabent for
at kunne betjene deres Hovedkunder: Arbejderne. Ogsaa T ing som
grøn Sæbe ønskede m an gerne inddraget under Høkernes Nærings
ret. Ellers lod m an til at være fuldt tilfreds. Th i skønt de to For
mænd ikke kunde være uvidende om, hvad der var Form aalet med
Kommissionens Arbejde, saa ytrede de ikke med eet O rd noget om
Næringsfriheden. Og de blev heller ikke spurgt, saaledes som T il
fældet havde været med de andre Næringsdrivende, der havde af
givet Forklaring for Kommissionen. Og endelig,
hvis
de var blevet
spurgt, vilde de uden Tvivl som Hovedparten af de andre have vendt
sig mod Tanken om Næringsfrihed med al den Konkurrence, den
kunde medføre. De m aatte i K raft af deres Stilling foretrække den
beskedne, men nogenlunde sikre V inding frem for uoverskuelige
Fremtidsmuligheder og Farer. At denne Opfattelse af deres Forhold
er rigtig, faar vi til Overmaal bekræftet ved at finde Høkerne som
Deltagere i en af de mange Protestadresser, der indsendtes mod den
Næringsfrihed, som m an med Rette formodede vilde blive Resultatet
af Kommissionens Arbejde.
For Detailhandelens Vedkommende foreslog Kommissionen to
Borgerskaber i Stedet for de talrige gamle:
et Detailhandlerborger
skab,
der praktisk talt berettigede til Handel med alt, undtagen de
Levnedsmidler, som hørte under Høkerne, hvorfor der fremdeles
skulde være et
Høkerborgerskab.
Men m an bliver unægtelig for
bavset, naar m an ser, at Kommissionen opretholdt Aldersgrænsen,
der dog foresloges nedsat til 40 A ar* ). Hvorledes kunde en N ational
liberal som Müller forene Næringsfrihedsbegrebet med en Bestem
melse af den Art. Forklaringen ligger for saa vidt ret lige for. Müller
var nok i det store en Tilhænger af Friheden og ogsaa Næringsfri
heden, som m an m aatte være, n aar m an var en rettroende Liberal.
Men Müller var samtidig Kommunalpolitiker. H an var blevet M ed
lem af Borgerrepræsentationen, og det gik ham , som det gaar saa
mange. I Teorien kan de godt tilhøre den ene eller den anden Lære,
* ) D en var i
1817
endelig blevet sat til
45
Aar.
3 2