29 / 156
lige Næringslov, hvorfor h an ikke finder G rund til at opholde sig
yderligere herved. Kommercekollegiets fremsynede P lan affærdiger
han saaledes: »Kommercekollegiets høje T anker om Spækhøkerhan
delens Væ rd og Forslag til dens Organisation som Laug med Lære-
og Svendeaar, Eksamen o. s. v. vil næppe blive at tage til Følge«.
Det kom im idlertid ikke helt til at gaa saaledes. Høkernes Forhold
blev faktisk behandlede i den endelige Næringslov,
Forordningen af
2g. April i 8 i y ,
selv om der ikke blev truffet nogen endelig Afgørelse.
I § 23 hedder det: »Hvorledes Høkerne i København skulle organi
seres, saaledes at de have Formænd og bindes ved visse Regler, have
Vi under Dags Dato allernaadigst reskriberet Magistraten i Køben
havn det fornødne«.
Forud for dette var der gaaet en Korrespondance mellem Danske
Kancelli og Københavns Magistrat. Ved Skrivelse af 27. M arts 1817
havde Kancelliet forespurgt M agistraten, hvad den mente om, at
Høkerne paa samme M aade som Bryggerne blev organiseret i en
Korporation. Dette besvarede Magistraten i et Brev af 2. April s. A.,
altsaa kun tre Uger, før Loven kom. Magistraten gaar ind pa a T a n
ken og foreslaar, at Høkerne ligesom Bryggerne faar to Formænd,
»da det befandtes, at 1 M ands egne Forretninger let kunde komme
i Kollision med, hvad han som Form and har at varetage, sam t at
tvende Mænd i Sager af Vigtighed bedre kunde gaa hinanden til
H aande med fælles Overlæg«. Hele dette Organisationsspørgsmaal
kan nem t give Anledning til den forkerte Opfattelse, at Øvrigheden
var interesseret i en faglig Sammenslutning til Standens Bedste. In te t
kan im idlertid være mere forkert. Organisationen er en Tvang, der
paalægges de Næringsdrivende fra oven med det Form aal at lette
Magistratens Forhold til de H andlende ved at lade dem vælge disse
Formænd, hvis Valg Magistraten oven i Købet skulde bekræfte, og
som skulde forblive i Embedet, saa længe Magistraten ønskede det.
Med andre O rd : Formændene, der skulde besvare Magistratens
Spørgsmaal med Hensyn til deres Standsfællers Stilling, var altsaa
aldeles ikke ansvarlige over for disse, idet de, som det vil ses, ikke
kunde væltes. De havde kun Magistraten at staa til Ansvar, og det
vilde jo være nem t for den at lægge Pres paa et P a r Mænd, der kun
havde deres Stilling i K raft af dens Naade. M an foreslog dog, at
samtlige Høkere i Staden skulde have Lov til at deltage i Valget af
de to Formænd, hvad der jo heller ikke kunde rumme nogen større
24