HøkerforeningenKøbenhavn

den, som Borgerskabet har beklaget sig over, fordi de gjorde Afbræk

i deres Næring. Jordebogen af 1620 giver os de første Navne paa

Personer, der bor i disse Høkerboder, og af hvilke to uden Tvivl efter

deres T ilnavn m a a antages at være Høkere, nemlig »Jens Kalluns

m and« og »Else Kallunsquinde«.

Det er nævnt, a t Høkerne købte deres V arer paa Torvet, d. v. s.

Gammeltorv, hvor Valbyboeme og andre af Omegnens Bønder fal

holdt deres Varer. Der var im idlertid visse Indskrænkninger i H ø

kernes Ret til at handle paa Torvet. De m aatte nemlig først begynde

deres Opkøb efter Klokken 10, hvilken Bestemmelse endnu var i

K raft indtil 1856. Form aalet med denne Indskrænkning var, at By

ens Borgere først skulde have Lov at forsyne sig, hvorefter Høkerne

kunde kaste sig over Resterne. Denne Bestemmelse, der gaar helt til

bage til M iddelalderen, gav til Stadighed Anledning til Konflikt, idet

Høkerne ofte saa deres Snit til at omgaa den, ligesom de prøvede paa

at faa T ag i Bønderne, inden disse var naaet til Torvet. Det er det,

m an kalder Forprang eller Forkøb, og herfra stammer Udtrykket

»at komme en i Forkøbet«. Ogsaa dette var strengt forbudt, thi Me

ningen med Torvehandelen er jo, a t m an paa eet Sted samler alt

U dbud og al Efterspørgsel for paa denne M aade at faa den rigtige

Prisdannelse frem. E t Eksempel paa Myndighedernes Indskriden

overfor dette Uvæsen h a r vi i et Tingsvidne*) paa Københavns By

ting fra M andag den 10. Juli A ar 1609. Det hedder heri, at »Hø

kere og Hugersker (Sælgekoner) og udenfor Portene boendes skulde

være fortænkt efter gammel Sædvane intet at købe her paa Torvet

til Forprang igen at udhøkre, enten Smør, Lam , Gæs, Høns, Æ g ,

Gryn eller andet, førend Klokken er slagen 10 om Dagen«; overtræ

des Bestemmelsen, skal de »bøde deres Falsmaal for Ulydighed«,

d. v. s. deres V arer skal konfiskeres. Forbudet hjalp som sædvanligt

intet, hvorfor m an m aatte indskærpe det igen i 1613, og her nævnes

b land t Varerne ogsaa Flæsk og Svin.

Aarsagen til, at Flæsk fra ældgammel T id h a r været den centrale

Høkervare, m aa søges i det Forhold, at Slagterne i Almindelighed

ikke gav sig af med at slagte Svin. Svineslagtningen besørgedes af

Bønderne, og Svinene førtes i parteret S tand til Torvet og falbødes

her. Ogsaa det Forhold, at Flæsk er en meget mere ensartet Vare end

*) Betyder her en mundtlig Bekendtgørelse fra Byøvrigheden, der af Kæmneren

oplæses paa Københavns Byting.