18 / 156
talte mellem 20 og 25 Tusind Indbyggere. Det har dog heller ikke
været Tilfældet, hvilket fremgaar af en Tilføjelse til Skraaen, der
indledes saaledes: »end findis disse fire støcher (Paragraffer) udi en
anden gammell smørstechernis skraa«. H er faas altsaa med det samme
den interessante Oplysning, at dette Laug gaar endnu længere tilbage;
hvor langt vides ikke, men det er ikke usandsynligt, at det gaar til
bage til Middelalderen. I en af de nævnte fire Paragraffer hedder
det: »smør, flesk, ister, smaa vegt lius och all edende vare, som
høchere
tilhør, och ingen m aa bruge uden de, som ere i samme laug
och haffuer soren deris Borgerskab (h ar aflagt Borgereden)«. Dette
er den første Gang, O rdet Høker nævnes i en københavnsk Kilde; og
det giver os Anledning til at tro, at O rdet er af langt ældre Dato end
1572, eftersom det jo er en Gentagelse af, hvad der har staaet i en
gammel Skraa. Den Maade, hvorpaa O rdet er nævnt her, kunde
endvidere tyde paa, at det er et gammelt Ord, som m an har forladt
for det, som m an aabenbart har fundet finere, nemlig »Smørstikker«.
Den lille, for Høkernes Historie ganske vigtige, Paragraf rummer
endnu en T ing af Interesse. Den indeholder nemlig Listen over de
Varer, som i den følgende T id er de centrale i Høkernes Handel, ja
for Flæskets Vedkommende endnu er det den Dag i Dag.
I de middelalderlige Byer gjorde der sig en stærk
Erhvervskoncen
tration
gældende. Udøvere af det samme Fag slog sig ned i samme
Nabolag. Københavnske Gadenavne i Dag er levende Vidnesbyrd
derom, saaledes boede Skinderne (Garverne) i Skindergade, medens
Skomagerne havde deres Boder i Skoubogade (Skoboderne). Ogsaa
blandt Høkerne har der været en saadan Erhvervskoncentration i
ældre T id. De havde deres Boder samlet paa eet Sted. I Stadens
Jordebog af Vs 1620 hedder det: »End haver Byen 15 Høkerboder
fra G raabrødretorv i Sønder til den hvælvede Udgang ved det gamle
Fisketorv' paa Øster Side ud med Strædet«. Ser man paa et samtidigt
Kort, vil m an se, at der er Tale om Niels Hemmingsensgade, som
forbinder G raabrødretorv med det gamle Fisketorv, der var den Del
af Vimmelskaftet, som løber fra Niels Hemmingsensgade forbi Hel
liggejst K irkegaard op til Valkendorffsgades Udmunding i Strøget.
Disse Høkerboder var ikke velsete af de andre Handlende, idet Hø
kerne ved deres ret ubestemte Handelsberettigelse nem t kunde virke
generende. Som Motiv for Salget af en Kommunen tilhørende Grund
i 1593 anføres saaledes, at der har været »høckersche« Boder paa
*3