HøkerforeningenKøbenhavn

havnske Viktualiehandlere mod at entrere med dette nye Rabat

foretagende. I denne Anledning fik alle Høkere i København det

paagældende Nummer tilsendt. Heri havde Handelsudvalgets da

værende Formand, L. Rasmussen, skrevet den indledende Artikel om

»Høkerne og Rabatforeningerne«, medens en Række andre Artikler

manede Høkerne til at slutte op om Høkerforeningen og, for Ikke-

Medlemmernes Vedkommende, at indmelde sig i denne. Nævnes

skal endvidere, at Høkerforeningen var med i den store Slutspurt,

som den store Anti-Rabatmærkekampagne i 1932 kunde siges at

være. Paa en .ekstraordinær Generalforsamling vedtoges det at gaa

fuldt og helt ind for den af De københavnske Handelsforeningers

Fællesrepræsentation veltilrettelagte Underskriftskampagne, som

skulde give Dødsstødet til Rabatmærkeuvæsenet, som netop kul

minerede i Aarene 1930— 32.

Hundreder af Høkere satte deres Navne paa de af Fællesrepræsen

tationen udsendte Formularer, ved hvilke de Handlende forpligtede

sig til ikke at entrere med Rabatmærkeselskaber. Men først i 1937,

da Rabatmærkeforbudet lovfæstedes i den nye Lov om uretmæssig

Konkurrence og Varebetegnelse, kunde Høkerstanden og hele den

danske Detailhandlerstand drage et Lettelsens Suk og konstatere, at

Rabatmærkeproblemet hermed endelig var bragt ud af Verden.

Det er foran nævnt, at Forhandlingerne vedrørende Kødkort-Ord-

ningen i Høkerkredse skabte Frygt for, at Københavns Kommune

vilde gaa ind for at oprette og drive et Antal Kødbutikker. Denne

Frygt maa ses paa Baggrund af, at der i Efterkrigsaarene indenfor

hele Detailhandelen var stort Røre om Spørgsmaalet om Køben

havns Kommunes Handelsvirksomheder. Forholdet var det, at Kom 

munen etablerede en Række Udsalg af Kartofler, Petroleum og

Grøntsager, og navnlig vakte Etableringen af de kommunale Fiske

forretninger Bekymring i Detailhandelskredse, idet man befrygtede,

at Kommunen nu vilde skride til Oprettelse af Butikker i den ene

Konsumbranche efter den anden. Indenfor Høkerforeningen var det

naturligvis kommunale Viktualieforretninger, man imødesaa med

bange Anelser, men allerede de kommunale Fiskeudsalg gav Anled

ning til skarp Protest fra Høkerforeningens Side. Paa Generalforsam

lingen i 1924 udtalte den daværende Formand, C. V . Bunch: »Jeg

maa paa det skarpeste paatale, at det nuværende kommunale Styre

opretter Vildt- og Fjerkræsalg i deres Fiskebutikker og sælger uden