saadant Foretagende, og det vil være en stor Behagelighed for Folk,
at de kan købe alle deres Spisevarer det samme Sted.« Høkerforenin
gen vendte sig straks mod dette Projekt, og den daværende Formand,
C. V . Bunch, og Formanden for De samvirkende Detailhandlerfor
eninger i Danmark, J. G . Schjær, advarede i Skrift og Tale mod, at
det paagældende Stormagasin blev til Realitet. »Det maa jo være
Folk, der har rigeligt med Penge, der starter det,« udtalte Hr. Bunch
. . . ., »for jeg synes, det er et voveligt Eksperiment. Jeg kan ikke
tænke mig, at Stormagasinet kan sælge billigere end de nuværende
Handlende.« O g Hr. Schjær udtalte: »Det er Synd for de Penge, der
vil gaa tabt. Men lad os nu se, om det kommer. Jeg er ganske rolig.«
O g det kom heller ikke . . . . det viste sig aabenbart alligevel for
risikabelt at sætte saa store Kapitaler paa Spil!
I 1929— 30 blev der Røre om de saakaldte »Salgshaller«, som op
rettedes i den gamle Frimurerloge i Klerkegade. Det var her Tanken
at skabe Stordrift paa en anden Maade, nemlig ved under eet Tag
at samle 150 Boder med Kaffe, Grøntsager, Ost, Sild, Smør, Viktu
alier m. m. Projektet, der udsendtes, saa meget fristende ud, idet det
bl. a. indeholdt en Passus som: »Huslejen for en Salgsbod er uhyre
billig. Hvor kan man gaa hen og faa en Forretning for 400 Kr. om
Aaret?« Det lykkedes kun at faa et Faatal af Butikkerne udlejet, og
nogle Maaneder efter Salgshallernes Etablering maatte de lukke igen,
og det blev et eklatant Nederlag for det Selskab, som havde startet
dem.
I 1938 oprettedes i en af Bazarbygningerne paa det gamle Bane-
gaardsterræn Varehuset »V efa «, som ogsaa kom til at omfatte en
»Paalægs-Afdeling«. Dette Varehus, som viste sig ikke at kunne
rammes af Forbudet mod Enhedsprisforretninger, frembød en skarp
og højst ubehagelig Konkurrence for en Række Brancher, herunder
Høkerfaget paa Grund af den ovennævnte Paalægs-Afdeling. Man
maatte derfor gribe til andre Metoder end Retsforfølgning, og der
rettedes talrige Henvendelser til Branchens Engrosleverandører om
at undlade at forsyne Varehuset. Hovedparten af disse Henvendelser
fik det af Høkerforeningen ønskede Resultat, omend der ogsaa fore
kom Tilfælde, hvor Høkerforeningen stod magtesløs. I Oktober 1938
afholdtes et Medlemsmøde som Protest mod »Vefa«s Oprettelse og
Virksomhed. I en Resolution udtalte de fremmødte deres Tilfredshed
med den Kampagne, der var rejst mod »V efa«, og man understre
73